Hvis tilstrækkeligt mange mennesker tager tilstrækkeligt mange skridt, når vi i mål. Hvis vi hver især tænder et lille lys, kan det tilsammen blive til et hav af lys, og dermed har hvert eneste menneske potentialet til at være med til at gøre verden smuk.

2050 anses af klimaforskere som skæringsår for uoprettelige klimatiske forandringer, hvorfra der ingen vej tilbage vil være, forandringer som måske gør kloden ubeboelig for mennesker, og som derfor truer selve menneskehedens eksistens. Nogle sætter skæringsåret tidligere.

Samtidig står vi nu i en situation, hvor mange millioner mennesker må flygte fra krig, sult og fattigdom i deres hjemlande, og disse mennesker har sværere og sværere ved at finde en sikker havn, der vil modtage dem og yde dem beskyttelse.

Kloden er præget af krig, økologiske trusler, had mellem mennesker og tilbagevendende økonomiske kriser, der truer mange menneskers levebrød og velstand. Hvis vi dykker ned i nyhedssstrømmen en tilfældig dag, vil vi se dette mørke billede af klodens tilstand.

Kan vi overhovedet gøre noget for at lindre eller afbøde nogle af de trusler, vi nu oplever?

Der bliver allerede gjort en del for at forsøge det. EU har ambitiøse klimamål, selv om nogle mener, at de ikke er ambitiøse nok. Danmark har ambitiøse klimamål. Kina prøver at skabe en grøn verdenspolitisk profil, og mange andre lande gør det samme.

Noget at det svære ved at tackle situationen er, at vi tilsyneladende er ved at løbe tør for tid. Nogle mener, at vi er ved at tabe kampen. Nogle føler sig paralyserede og handlingslammede dels over udfordringens omfang og mulige konsekvenser, dels over tiden der går, og vi nærmer os punkt nul.

Hvad kan vi almindelige mennesker gøre? Hvis vi tænker at vi for at redde miljøet fra den ene dag til den anden er nødt til at holde op med at spise kød, ikke køre i bil, ikke flyve, ikke bruge plastik af nogen art – så melder paralysen og handlingslammelsen sig let. Og måske er vi da mest tilbøjelige til at smide håndklædet i ringen, rette fokus på vores politikere eller erhvervsledere eller andre centrale aktører, og vente en løsning og lysning dér.

Men – hvad hvis løsningen eller en del af løsningen kunne være ikke at tænke, at vi skal tage det eller de afgørende skridt på én gang, men gå vejen skridt for skridt, hver dag, små men stadige ryk mod målet? Ikke holde helt op med at spise kød nu og her, men blot lidt mindre, fx ved at have en fast ugentlig grøddag eller en kødfri dag, tage cyklen på arbejde en eller to dage om ugen, begrænse flyvningen og brugen af plastik, eller generelt tage små skridt mod målet derfra hvor vi hver især står nu? Er det ikke også netop dette vi ser nu? Mennesker vil vel for de flestes vedkommende gerne bidrage positivt til samfundene og hjælpe miljøet og derved sikre vores overlevelse. Problemet er, at vi måske ikke har tid nok. At tiden er ved at rinde ud. De mange små skridt synes utilstrækkelige, og det ene eller de få gigantskridt er umulige.

Hvad gør vi så?

Jeg vil her foreslå en metode, en handlingsmulighed, som ikke skal erstatte alt det, der allerede bliver gjort og forsøgt for at redde menneskeheden og kloden, men supplere dem. En metode der bygger på den enkle tanke:

At tanker skaber virkelighed. Tanker påvirker virkeligheden.

Hvis vi visualiserer år 2050 som et år, en tid, hvor mennesker ikke længere kan overleve, en tid, hvor krig, nød og økologiske katastrofer har udslettet os, så er det muligt, at selve dette sorte billede blandt andet gennem vores tanker og frygt bliver til virkelighed.

Hvis vi derimod visualiserer år 2050 (eller et andet år et stykke ude i fremtiden, men ikke for fjernt) som en tid, hvor de økologiske udfordringer er løst, hvor alle økosystemer er i balance, hvor den globale opvarmning er bremset og temperaturen er faldet til et passende niveau, hvor der ikke er krig, hvor en del af de sygdomme, der hærger menneskeheden ikke findes, hvor alle mennesker lever i sikkerhed og velstand, hvor de ønsker det, så kan det ske!

Hvis tilstrækkeligt mange mennesker tænker og skaber det lyse billede, så kan det blive til virkelighed. Det er påstanden. Har vi noget videnskabeligt belæg for tanken? Måske ikke. Men lad så tiden frem til fx år 2050 være eksperimentets tid, en tid hvor vi sammen afprøver denne tankes rigtighed eller fejlagtighed. Hvis tanken er rigtig, har det kæmpe konsekvenser, og vi må da revurdere vores opfattelse af tankens magt. Måske er den større, end vi lige tror. Hvis tanken er forkert, har vi ikke mistet noget, da denne metode, den positive visualisering, ikke skal erstatte alt det andet vi gør, kun supplere dem.

Sportsfolk bruger den positive visualisering, erhvervsfolk måske også, almindelige mennesker kan bruge den til at skabe det liv, de ønsker.

Hvis det er rigtigt, at vi kan tænke vores krop og sind og verden syge, så må det modsatte også være tilfældet: At vi kan tænke os selv og verden raske.

Men lad eksperimentet frem mod fx år 2050 vise det.

Udover den positive visualisering af en smuk og god verden, kan vi også medindrage bønnens magt, og gøre den til en del af eksperimentet, idet vi her ikke skal foreskrive nogen, hvordan de skal eller bør opfatte Gud, men blot opfordre til at bede til den Gud, folk nu har, hvis de er troende, og bede på den måde, de ønsker det. Igen: Det kan ikke skade, og heller ikke bønnen skal erstatte alt det andet vi gør for at skabe en bedre verden og undgå katastrofen.

Hvis vi så fx i år 2050 oplever en verden i fred og harmoni, en verden uden sygdomme, en verden hvor de økologiske systemer er i balance, så må vi også revurdere vores opfattelse af bønnen og dens magt.

Negative tanker kan af og til blive til virkelighed ved en negativ, selvopfyldende profeti. Men hvis det er rigtigt, må også det modsatte kunne ske: At vores positive tanker og længsler kan gå i opfyldelse ved en positiv, selvopfyldende profeti. Måske er vores tanker medskabere af den virkelighed og verden, vi lever i.

En ting er sikkert: Hvis ikke vi tør tænke verden som et smukt og godt sted, så bliver den det aldrig. Lad os prøve det. Lad os se, om vi sammen kan skabe en verden alle kan leve godt i. Hvis vi er mange nok, kan det ske. Lad det ske!

Hvis du synes dette giver mening og er værd at dele med andre, så del det med venner, familie, kæreste, ægtefælle, på sociale medier eller hvad du kan finde på. På den måde kan det brede sig fra menneske til menneske, fra land til land, fra folk til folk som ringe i vandet.

Der er ingen forening, du kan melde dig ind i og ingen konto du kan overføre penge til. Det eneste du skal bruge er dine positive tanker om den smukkeste verden du kan tænke. Men det er til gengæld også alt!

Hvis du har en vision, du ønsker at dele her med andre, kan du sende mig en mail på carstenplougolsen@gmail.com med den, så kan jeg offentliggøre den i tilknytning til denne tekst. På den måde kan vi skabe et rum og en vidensbase for den smukkeste verden vi kan tænke, og dermed – måske – gøre virkelig.

Cpo 2021