Den begrænsede, endelige menneskelige tanke kan ikke opfatte og erkende det ubegrænsede, det uendelige (Aristoteles). Først ved ordet får det uendelige kant og grænse, og kan dermed opfattes, erkendes af mennesker, men da er det ikke længere det uendelige.
Ved ordet fængsler vi i vores hellige bøger det uendelige i det endelige, og alle vores hellige bøger er således fængsler for (uendelige) ideer (Alice A. Bailey). Ordet i vores hellige bøger er eksoteriske (ydre) udtryk for en esoterisk (indre) virkelighed eller essens, som det ikke kan rumme, eller den esoteriske kerne og ånd sprænger ordets eksoteriske form og krop, i sidste ende sprænger den den menneskelige tanke, der søger at forstå det uendelige med det endelige.
Ordet fødes af tanker, og tanker fødes af tanken selv, befrugtet af viljen; som en moder føder sine børn, befrugtet af det mandlige, som en af mine Facebook venner udtrykte det for nogen tid siden; Tanken som er altings ophav (Ardors beretning i Vandrer mod Lyset, fortalen).
Vi kan ikke forstå tanken med tanker, der kun er det begrænsede, der søger at forstå det ubegrænsede. Der er forskel på tanken selv og de enkelte tanker, som der er forskel på en moder og hendes børn. Børnene er af hendes slægt, og de bærer hendes præg, men de er ikke ét.
Med tanken og det uendelige ligger vi i et billede i et stort vand, vi ikke kan hæve os over og se i dets helhed – synes det – men vi kan bevæge os, svømme, i det, opleve det, og gør det hele tiden, når vi tænker og tænker det uendelige som nu.
Måske er en af de største vanskeligheder ved at forstå det uendelige, at vi tænker det som en kvantitet, og ikke som en kvalitet – ved begrebet og begrebets enhed. Vi tænker gerne det uendelige som et fænomen, og ikke et begreb, vi tænker det som form, og ikke idé, vi tænker det som en mængde, ikke en enhed. Fx kan evighed eller selve begrebet om det uendelige opfattes som netop et begreb, en enhed, en opfattelig kvalitet, og ikke en uopfattelig kvantitet. På samme måde med en uendelig talrække eller et uendeligt antal tal i et kontinuum mellem 0 og 1. Ved disse blotte ord betegner vi en enhed, et sprogligt formuleret begreb, en kvalitet vi kan opfatte, og ikke en uopfattelig mængde eller kvantitet. Det uopfattelige opstår når vi vil gøre en kvalitet til kvantitet.
Er bestemmelsen af det uendelige som kvalitet ved begrebet og begrebets enhed rigtig? Kan tanken ved viljen og måske ved intuition og intuitiv opfattelse, ved inspiration, gøres helt skarp, så sandheden træder tydeligt frem? Måske ved dette:
En tanke vi kalder stor, er ikke kvantitativt, men kvalitativt stor. En uendelig tanke, fx tanken om evighed, er heller ikke kvantitativt, men kvalitativt uendelig. Vi kan rumme den i den menneskelige tanke som begreb og enhed, ikke som fænomen eller mængde, fx også tanken om Gud eller selve begrebet uendelighed. Derfor er det uendelige en kvalitet vi kun kan tænke ved begrebet og begrebets enhed.
Sådan kan det være. Sådan kan tanken ved viljen tænke tanker om det utænkelige, ledsaget af en let rysten som virkningerne af fjerne skælv i umådelige dybder: Tanken der arbejder, føder tanker, finder sandhed – og dermed hvile.
Højtryk, 2025
Forfatterskabet Højtryk 