I denne tid læser jeg Georg Brandes´ skrifter i 18 bind, og jeg fascineres af denne højtbegavede, gennemdannede elsker af den frie, levende tanke. For Brandes er denne frie tanke, hans frisind, som jeg opfatter det, en for ham tilkæmpet livsanskuelse, et grundsyn, som har stor og berettiget betydning for og indflydelse på moderne tænkning og videnskab, og det er født eller er medskaber af dette moderne.
Brandes´ frie, selvstændige, kritiske tanke er ikke en tanke eller en tænkemåde, der opløser alle værdier, det er ikke en nihilisme. Det er en tænkemåde, der giver tingene og deres indbyrdes forbindelser deres sande plads og værdi. Det er en fri tanke, der ikke som dogmet lukker sig om sig selv, men som bestandig åbner nye rum og skaber ny erkendelse.
Hvad kan vi troende lære af den moderne, kritiske, selvstændige, videnskabelige tanke, som fx Georg Brandes er talsmand og banebryder for? Er den frie tanke nødvendigvis en fjende af al tro og al religion?
Den åbne, levende og stadigt sig frigørende, videnskabelige tanke, denne tankes frembrud og gennembrud, begyndende ved renæssancen og i hvert fald fra oplysningstiden – med teologiske og kulturelle reaktioner tilbage mod dogmetro og død tanke, fx i første halvdel af det 19. århundrede i flere europæiske lande med romantikken og tilbagehældningen mod det dunkle og overnaturlige – kan tænkes at være en hoveddrivkraft i den proces, som Vandrer mod Lyset skildrer, hvor lyset langsomt i løbet af det 18. og det 19. århundrede trængte mørket tilbage, en proces, der kulminerede i begyndelsen af det 20. århundrede, hvor mørkets magt blev endeligt brudt ved Satans (Ardors) tilbagevenden til lyset og Gud gennem nogle få menneskers medfølelse, tilgivelse og bøn for hans fred og frelse.
Hvis dette er rigtigt, så er den frie, selvstændige, kritiske, videnskabelige tanke ikke nødvendigvis en fjende af al tro, den lader sig i hvert fald forene med Vandrer mod Lyset ved dette værks beskrivelse af alt, der kan binde tanken (mørket) og det, der sætter den fri (lyset). Den sandt åbne, tilstræbt fordomsfri tanke og videnskab bør ikke, som det nu er tilfældet, hævde Guds ikke-eksistens som et dogme, en trosartikel på linje med tidligere tiders religiøse dogmer i modsat retning (fx de kristne og de islamiske dogmer), men undersøge spørgsmålet åbent og fordomsfrit efter sin natur, så vidt det lader sig gøre. Måske kan videnskaben i fremtiden finde nye veje og metoder til denne undersøgelse, og således her finde sikker grund, men uden at ophøje noget eventuelt resultat til dogme og dermed død tanke.
Tanken må leve og udfolde sig frit efter sin natur, den bør og kan ikke i længden holdes indsnøret i dogmer, mørke og tvang. I samme grad som tanken er fri, er mennesket frit.
Højtryk, 2026
Forfatterskabet Højtryk 