Hvis det er rigtigt, at tanker skaber virkelighed, at tanker påvirker virkeligheden, så kan vi ved at se på virkeligheden danne os et billede af vi menneskers generelle bevidsthedsmæssige tilstand til ethvert givet tidspunkt. Hvad ser vi da nu?

Vi ser en klode ude af balance, en klode hvor økosystemer er ved at bryde sammen, hvor den globale opvarmning og klimaforandringer truer vores eksistens, og vi ser i den rent menneskelige sfære en menneskehed i splid, en polariseret menneskehed der strides om magt, om indflydelse og som er ved at blive revet fra hinanden over spørgsmålene om krig og fred, og om hvem der skal tage imod de mange millioner mennesker, som krigene så tragisk sender på flugt fra deres hjemlande.

Vi ser ubalance.

Den kinesiske vismand Kong-tse (Confucius) gav et billede af en lignende situation, som han så det for langt over 2000 år siden:

Landene er i ubalance, fordi herskeren er i ubalance. Herskeren er i ubalance, fordi hans undersåtter er i ubalance. Undersåtterne er i ubalance, fordi familierne er i ubalance. Familierne er i ubalance, fordi familiernes medlemmer – individerne – er i ubalance. Derfor må først og fremmest det enkelte menneske finde balance, en balance som derefter kan brede sig som ringe i vandet op gennem systemerne til familierne, herskeren og hele landet (eller landene).

Vi kan opskalere Kong-tses billede til at omfatte hele Jorden og dens miljø og økosystemer:

Jorden er i ubalance, fordi de enkelte lande eller alliancer af lande er i ubalance. Landene er i ubalance, fordi deres herskere er i ubalance osv.

I begge billeder ender vi med individernes, de enkelte menneskers ubalance, og hvis vi derfor skal bringe Jorden og dens miljø og økosystemer i balance, er det ved individet og dets balance vi må sætte ind. Det er en opgave for hvert menneske.

Lad mig give et andet billede på Jorden og dens nuværende tilstand:

Mennesket i dag er som en inuit, der for at holde varmen, begynder at løbe. Idet han begynder at løbe, begynder han at svede, og sveden fryser hurtigt til is i den stærke kulde. For at forhindre det, er han nødt til at løbe hurtigere, og ved at løbe hurtigere, sveder han endnu stærkere, og er nødt til at løbe endnu hurtigere, for at undgå døden osv.

Vi er – i dette billede – som menneskehed på et tidspunkt begyndt at ”løbe”, og dette truer med kollaps, truer vores eksistens.

Hvis disse tanker, begge disse billeder, Kong-tses og mit, er rigtige, så må vi som sagt fokusere på hver vores balance. Balance og ro er mulige. Vi kan hver især have forskellige måder at søge ro og balance på, og den metode jeg vil foreslå her skal ikke erstatte andre metoder og forsøg, men den kan måske inspirere og supplere det, vi hver især gør. Jeg benytter igen forestillingen om tanken og dens magt ved den positive visualisering:

Forestil dig på det sted, hvor du er eller har været mest lykkelig, eller hvor du har oplevet mindst smerte og lidelse. Forestil dig i ro. Du har fred i dit indre. Du er god nok som du er lige nu. Du skal ikke gøre noget for at blive god nok. Der er intet hastværk. Du har tid nok. Det du skal nå, når du. Du har penge nok. Du behøver ikke at jage for at tjene til livets ophold eller for at blive rigere. Du kan spise dig mæt hver dag, du har tag over hovedet, din familie støtter dig, og du dem. I arbejder sammen. Jeres liv sammen er godt nok. I er bundet sammen ved kærlighed. Der er intet hastværk. Ingen af jer, dig og din familie, behøver at gøre noget for at være elskede. I er elskede. I elsker hinanden.

Tiden arbejder for dig stille og roligt. Den er som et pendul, der roligt svinger mellem rolige punkter i dit indre. Den løber ikke ud af hænderne på dig som sand, du har tid nok. Det du skal nå, når du. Og det er godt nok. Tiden giver dig indre ro. Den er din ven.

Jorden er din ven. Din krop er din ven. Jorden nærer din krop og din ånd. Jorden giver dig mad og husly, den giver dig liv, og ved livet bliver du langsomt, dag for dag, klogere, mere erfaren, og du kan elske dybere og dybere og flere og flere. Kærligheden giver dig ro og indre balance. Der er intet, du skal nå, som du ikke når.

Kærligheden er din ven. Den bygger bro mellem dig og andre mennesker. Den tager vores ensomhed. Ved den bliver du rolig, og din ro forplanter sig til din familie, dine venner, din arbejdsgiver, dine ansatte hvis du ejer en virksomhed, dit land, Jorden. Din kærlighed giver Jorden ro og balance. Ved den bringes alle økosystemer i balance, den globale opvarmning bremses og temperaturen falder til et passende niveau. Jorden behøver ved din kærlighed ikke længere at ”løbe”, og den trues ikke længere af kollaps. Du tager Jorden i hånden, I er venner, og du elsker den, og den dig. Du kan ikke undværes. Du er uerstattelig. Alle behøver dig og din kærlighed. Du behøver ikke at lave dig om. Du er som du skal være.

Ved kærligheden standser al krig. Der er ingen grund til krig. Vi er alle brødre og søstre. Ingen har ved kærligheden brug for at flygte fra sit hjemland. Al krig standser. Alle kan ved vores fælles kærlighed leve sikkert og trygt, hvor vi ønsker det. Vi behøver ikke kigge os over skulderen i frygt for overgreb og død. Kærligheden giver os sikkerhed, ro og velstand. Ved den vokser vi som mennesker. Vi arbejder allesammen sammen for at skabe det liv, vi hver især ønsker. Vi hjælper hinanden. Vi elsker hinanden.

Mærk efter. Mærk, hvordan roen forplanter sig fra dig, din kærlighed, til din partner, hvis du lever i parforhold eller ægteskab, til din familie, til dine venner, til dine naboer, til din arbejdsgiver, til dine ansatte hvis du er selvstændig, til dit land, til Jorden. Mærk, hvordan du elsker andre, og de dig. Det er virkeligt. Det er ikke en fantasi eller en ønskedrøm. Sådan er det. 

Det er så enkelt.

Det eneste du skal bruge for at holde dig varm, så du ikke – som den løbende inuit – fristes til at “løbe” for at overleve, er den indre varme, kærligheden. Den er ikke uden for dig, og ikke nødvendigvis i andre – men i dig selv. Du er herre over den. Den er din.

Så enkelt er det.

Cpo 2021