Som jeg har forsøgt at redegøre for i artiklen Nogle videnskabsteoretiske overvejelser så er der visse principielle vanskeligheder forbundet med både induktivismen og falsifikationismen, som – efter hvad jeg ved – sammen udgør grundlaget for moderne videnskab. Det er muligt at der er andre, nyere og måske bedre teorier, som jeg bare ikke er opmærksom på.
Problemet med induktivismen har fået sin klassiske formulering i David Humes A treatise of human nature (induktionsproblemet), og jeg har forsøgt at skitsere mulige problemer med falsifikationismen ved den enkle tanke, at denne teori ikke selv er falsificerbar, og således ikke ud fra sine egne forudsætninger kan udgøre grundlaget for gyldig videnskab.
Men hvis vi et øjeblik ser bort fra disse vanskeligheder – indtil nye teorier måske kan udvikles – og vender blikket mod Vandrer mod Lyset, så rummer denne angivelige åbenbaring faktisk elementer, der kan testes videnskabeligt ud fra enten induktivismen eller falsifikationismen, og som derfor kan bekræftes eller modbevises videnskabeligt sådan som videnskaben ser ud i dag. Værket kan altså delvis underkastes videnskabelig undersøgelse og – måske – modstå forsøg på falsificering, dvs bekræftes (efter A. F. Chalmers redegørelse for falsifikationismen i bogen Hvad er videnskab?), eller observationer kan ved induktion bekræfte eller forkaste nogle af de i værket givne meddelelser eller tanker og oplysninger.
Værket kan således for nogle deles vedkommende gælde for ægte videnskab – eller forkastes som sådan.
Hvis dette holder stik, står vi ved en åbenbaring der i hvert fald delvis kan undersøges videnskabeligt, og derfor overfor et muligt paradigmeskifte i overensstemmelse med værket, et åndeligt-fysisk paradigme og en religiøs dualisme, der hverken er jødedom, kristendom, islam eller nogen anden kendt eller etableret religion, men noget helt ”nyt” (værket udkom oprindeligt i 1920).
Til de elementer i Vandrer mod Lyset der kan testes videnskabeligt hører blandt andet:
Modersolens placering på himlen og i verdensrummet, stjerners lys´ genspejling i mørkehobe, hvorfor de mange galakser og galaksehobe videnskaben opererer med i dag er udtryk for optiske bedrag, og hvorfor universet er langt mindre end man regner med i dag og big bang teorien eventuelt må opgives hvis disse mørkehobe og deres spejlevne kan påvises eller opdages videnskabeligt, en udvidet partikelteori med den primære skelnen mellem lys- og mørkepartikler, en ny teori for cellen og dens oprindelse, tanken om personlighedens udødelighed og overlevelse af det fysiske legemes død (hvilket kan efterprøves gennem komparative litteraturvidenskabelige studier af digtsamlingen Hilsen til Danmark (udgivet i tilknytning til Vandrer mod Lyset)), samt en mulig opdagelse af det forsvundne kulturrige Atlantis, hvis rester og position er ret nøjagtigt angivet i værket.
Det er muligt at der er flere elementer, der kan efterprøves videnskabeligt, hvad enten man sværger til induktivismen eller falsifikationismen, elementer som jeg bare ikke er opmærksom på.
Af disse elementer ved jeg, at der er projekter i gang med netop dette: At søge at bekræfte – eller måske afvise – nogle af de tanker og meddelelser der gives i Vandrer mod Lyset. Hvis disse projekter har held og succes, har vi indicier på at værket simpelthen er sandhed.
Den endelige prøve er og bliver dog den, som Vandrer mod Lyset selv anbefaler: At stille det samlede værk for sin samvittigheds domstol efter nøje at have gennemtænkt alle heri givne tanker og meddelelser. Når jeg selv gør dét, finder jeg værket sandt. Andre kan måske komme til et andet resultat. Dette må overlades til de enkelte mennesker og deres samvittighed.
Men som mulighed har vi her et værk om både det sanselige og det oversanselige, et værk der gør det muligt – måske – ikke længere kun at tro, men at vide, at kende sandheden om mange af livets store spørgsmål. Døm selv!
Højtryk, 2024
Forfatterskabet Højtryk 