I Vilhelm Gernhammers værker bruger forfatteren visse psykologiske grundbegreber, som så vidt jeg forstår ham hænger sammen, og som i høj grad har bud til og relevans for nutiden og enhver tid.
Centralt i forfatterskabet står begreberne dualitet og polaritet. Dualitet opstår når en helhed splittes i to eller flere dele, som derefter bekæmper eller bekriger hinanden. Det kan være forskellige befolkningsgrupper, som magthaverne splitter ad efter en del og hersk tankegang for at bevare og befæste deres magt (fx danske muslimer og ikke-muslimer eller ”de gode og de onde”) og det kan være elementer dybt i den enkeltes psyke (fx tanke og vilje, intellekt og følelse).
Dualiteten således opfattet er irrationel, da den bekæmper, skader og ødelægger liv, samfund og bevidsthed, og den hænger så vidt jeg forstår sammen med et andet af Gernhammers grundbegreber, nemlig det han kalder uforstået oplevelse. Det irrationelle kan per definition ikke forstås af rationaliteten, og må derfor gøres til genstand for tro. Men det vil – fordi det ikke kan forstås rationelt – bestandig ligge som en uro i sindet, der forhindrer det enkelte menneske i at nå psykisk eller åndelig fred. Det irrationelle kan ikke bringes til fred i den enkeltes sind og tanke, da det ingen tilknytning har til virkeligheden. Derfor er det på en måde et udtryk for en tomhed, i et billede: Som et mentalt vakuum eller lavtryk om hvilket tanker og følelser hvirvler og raser i et uvejr. Det kan ikke verificeres gennem nogen konstaterbar virkelighed.
Det modsatte begreb hos Gernhammer er polaritet. Polariteten er udtryk for og kommer i stand ved to eller flere deles harmoniske sammenføjning til et samarbejdende hele. Det kan – igen – være forskellige befolkningsgrupper, som finder sammen og arbejder for det fælles bedste, økonomisk fremgang, gensidig respekt og miljøets og naturens beskyttelse. Det kan også være elementer i den enkeltes psyke, fx tanke og vilje, der samarbejder og forenes (jf Supplement II til Vandrer mod Lyset, no 64), eller intellekt og følelse, der afbalanceres til harmoni.
Polariteten beskytter, udvikler og forædler livet, og er derfor rationel. Den giver sig som rationelt fænomen udtryk i det, Gernhammer kalder forstået oplevelse, og den giver ved den det enkelte menneske fred i hjerte og sind. En af tankens grundfunktioner er netop af afklare tingene og forståelsen af omgivelserne og verden og det enkelte menneske selv, og når den afklaring man søger i forhold til et bestemt emne eller fænomen er opnået, kan tanken og sindet hvile på dét punkt. Den behøver ikke at søge, arbejde, videre her, og kan gå videre, udvikles videre, på andre punkter og andre dele af verden og virkeligheden. Derfor bliver et af afklaringens eller sandhedens kendetegn den ro, der ledsager den (jf Supplement I til Vandrer mod Lyset, no 10), og derfor er en alvorlig og gennemgribende selverkendelse og selvbesindelse af vital betydning for den enkelte og for samfundet som sådan, det sidste gennem den demokratiske og fredelige samtale.
Af det ovenstående følger, at dualitet er krigens og ufredens princip – både for samfundene og for det enkelte menneske – mens polariteten er fredens og harmoniens princip. Krig er derfor per definition irrationel, mens fred er rationel. Dette ses også klart, hvis vi hævder karmalovens realitet og gyldighed: Ved at så krig, høster vi krig, og ved at så kærlighed og fred, høster vi kærlighed og fred. Det giver derfor ingen mening at føre krig mellem stater og stifte ufred og splid mellem befolkningsgrupper, men det giver al mening at skabe fred mellem nationer og folk og gensidig respekt mellem individerne i et samfund.
Dualitet skaber eller er ved sin indbyggede konflikt og modsætningsforhold udtryk for had, mens polariteten kommer i stand ved og er udtryk for kærlighed. Dualiteten splitter os som samfund og individer, polariteten forener os. Om vi vælger det ene eller det andet i forskellige sammenhænge, dualitet eller polaritet, er op til det enkelte menneske og dets frie vilje. Vi kan i hvert fald hver især bestemme den retning, vi ønsker vores liv skal tage i den henseende. Vi bestemmer således selv vores høst af det, vi sår som samfund og individer; bestemmer om høsten skal blive bitter eller til at bære og leve med.
Højtryk, 2025
Forfatterskabet Højtryk 