I samme grad som kærlighed gøres betinget, viger den. Uden betingelser blomstrer kærligheden til sin fulde skønhed, med betingelser for den visner den. Vi behøver ikke gå længere end til de fleste forældre for at se dette illustreret. Mange forældre elsker deres børn ubetinget, og i denne kærlighed trives børnene, og kan blive hele, lykkelige voksne mennesker, når barndommen og den første ungdom er forbi, og de træder ud i livet for at bryde sig vej.
Et andet eksempel på den ubetingede kærlighed har vi i Kristi Tale i Vandrer mod Lyset, der hvor Kristus siger, henvendt til alle mennesker:
Ja, sandelig, jeg siger jer: Ville I vandre de veje, jeg viser jer, ville i følge mig uden frygt og uden tvivl, ville I løfte jeres hoved og hærde jeres vilje, da skulle I og visseligen sejre over det onde i jer, da ville byrderne ikke tynge jer, da ville I med afsky vende jer bort fra al synd, fra alle ugerninger; ja, ville I følge mig, da skal Himmelens fred og salighed sænke sig over jer; thi da vil evighedshåbet i jeres hjerter blive til frydefuld vished;…Ja, følger mig alle! Thi jeg har lovet at føre og lede jer til vor Faders hjem! Men hører mine ord, thi jeg siger jer: Ville I lade vrede, had, tvivl og frygt herske over jer, ville I vedblive at vandre i synd og i mørke, da skulle I dog ingenlunde vandre alene; thi jeg følger jer!
Kristi kærlighed til alle mennesker er altså ubetinget. Den er ikke betinget af, at vi mennesker som helhed vandrer den genvej til lyset og Gud, som De tre gyldne Frugter anviser så klart (De tre gyldne frugter er en samlebetegnelse for Hilsen til Danmark,Vandrer mod Lyset med Supplementer samt Forsoningslæren og genvejen). Den er heller ikke betinget af, at vi har en bestemt tro eller af, om vi overhovedet bestræber os på at vandre mod lyset. Den er ubetinget, og derfor blomstrer den så rigt.
I sin tale i Forsoningslæren og genvejen siger Kristus blandt andet, at hans kærlighed overfor Guds kærlighed til alle mennesker er som et fnug mod det hele univers. Hvor meget mere må da ikke Guds kærlighed være ubetinget, være uendelig! Heller ikke for Gud er Hans/Hendes kærlighed til os betinget af, at vi har en bestemt tro. Tværtimod siges det i Oversigten i Vandrer mod Lyset om de forskellige religioner:
…Derfor har intet religiøst samfund ret til at tro og forfægte, at de, der bekender sig til den af deres samfund knæsatte religion, ejer den eneste saliggørende tro, at de alene er de udvalgte, at de alene skal arve Guds Rige og eje det evige livs gave i herlighed og glæde, og samtidig bandlyse og ringeagte anderledes tænkende og anderledes troende mennesker, da et sådant snæversyn, en sådan selvhævdelse på ens medmenneskers bekostning er den største af alle religiøse vildfarelser. Det evige liv tilhører enhver, der vil modtage det; Guds Rige står åbent for alle; hvert eneste menneske ejer Guds kærlighed; mod alle viser Han den samme tålmod, den samme barmhjertighed; ikke for et eneste menneske lukker Han sit hjerte, og ikke for en eneste stænger Han Faderhjemmets porte; thi for Gud, menneskeåndens Skaber og Fader, kommer det ikke an på, hvilken jordisk tro den enkelte bekender sig til med hånd og mund, men på det ene: Om menneskene i sind og i hjerte, i tanker og i handling lever efter den tro, som de bekender sig til, uden at hænge sig i troens ydre former, i de menneskegjorte dogmer, det vanemæssige og det påtvungne, der ikke har nogen som helst åndelig værdi for evighedslivet; kun det, som kalder på, vækker og fastholder det bedste, det ædleste og det skønneste i menneskets tanke- og følelsesliv, kun det har blivende og uudslettelig værdi for den enkelte.
Da Guds kærlighed efter Kristi ord er så meget mægtigere end hans, så er Guds kærlighed til os mennesker heller ikke betinget af, at vi vandrer mod lyset, at vi følger den genvej, De tre gyldne Frugter anviser. Den vej vi hver især vandrer i håb og i tro er den rette, det være så genvejen, den jødiske vej, den kristne vej, den islamiske vej, den spirituelle vej eller andet (lignelsen Vejene i Vandrer mod Lyset). Guds kærlighed er ubetinget, den er uendelig, og intet kan rokke den, ingen, ikke et eneste menneske kan nogensinde falde udenfor Guds kærligheds rækkevidde. Hvem har nogensinde loddet Guds kærligheds dyb? Hvem kan finde grænse i det grænseløse, i det uendelige?
Guds kærlighed er uendelig, den er det Verdenstræ under hvilket ethvert menneske kan finde ly og værn, og af hvis frugt vi kan næres evigt. Intet ondt kan skade den, der ved sig i Guds varetægt, som det siges i Kommentaren til Ardors beretning i Vandrer mod Lyset, kap. 9. Guds kærlighed er ikke bare uendelig, den Almægtige kan også sætte alviden, alvisdom og Almagt bag sin kærlighed. Og derfor kan Han/Hun hjælpe ethvert menneske ud af og gennem det mørke, der måske frister os, og som vi mener ikke selv at kunne overvinde. Gud er altid kun en bøn væk. Gud har selv overvundet alt mørke, derfor kender Han/Hun det til bunds, og forstår hvad hver af os kæmper med og det vi måske lider under. Lad da disse ord fra åbenbaringen slutte denne artikel:
Men har man forstået, at kun igennem det selverkendte, det selvoplevede kan individet nå til forståelse, til beherskelse, så forstår man også, at Han, der er det ypperste af alle væsner – Guddommen, hvorfra den menneskelige ånd har sit udspring – må have selvkendskab til alt det, som menneskeånden må gennemgå i jordelivene. Man forstår, at Han, der kender alt, også selv må have kæmpet sig igennem mørket til lyset, selv må have stridt sig frem til den absolutte sammensmeltning af tanke og vilje for at kunne fremstå som den fuldkomne Sejrherre, som den alvidende, den Altbeherskende. Ved sin kamp ud af mørket har Gud vundet fuld forståelse af de sorger, de lidelser, som menneskene møder i det jordiske liv; Han har vundet kendskab til de synder og fristelser, som menneskene falder for, så at Han, ud fra sin absolutte viden, kan møde ethvert menneskes henvendelse om hjælp med den dybeste forståelse, medlidenhed og kærlighed. (Supplement I til Vandrer mod Lyset, no 62; se også Supplement II, no 64, Ardors beretning i Vandrer mod Lyset, kap. 1, samt Kommentaren til Ardors beretning, kap. 1) (Citaterne fra De tre gyldne Frugter er her let tilpasset til moderne retskrivning og sprogbrug).
Forfatterskabet Højtryk 