– Replik til den stående kamp mellem Vesten og Islam, mellem Vesten og Rusland, mellem Vesten og Kina om økonomisk og politisk overherredømme; til al standende konflikt mellem mennesker, privat og offentligt, mellem individer og mellem stater:
Den, der kæmper mod medmennesket, kæmper mod sig selv. Den stat, der kæmper mod andre stater, kæmper mod sig selv.
Vi bør ikke kæmpe mod hinanden, men mod det onde, der deler os.
Alle parter søger gode og retfærdige argumenter for vold og krig. Alle mener – som tåbelige børn – at det var den anden, der begyndte. Alle har en god sag – i deres egen indbildning.
Muslimer mener, at det er Vestens korstog og imperialisme, der startede elendigheden, Vesten henviser til muslimsk terror og formørkelse og verdenskalifat.
Rusland mener, at NATO’s og Vestens udvidelse mod øst retfærdiggør deres aggression, Vesten henviser til Ruslands nye imperiedrømme og aggression mod tidligere Sovjetstater (fx Ukraine).
Vesten kræver at Kina retter ind, Kina drømmer stormagt.
Palæstinenserne har en sag, såvel som Israel har det; Saudi Arabien og Iran har det på hver deres side; og naturligvis er det altid den anden, som begyndte.
Sådan har alle en retfærdig sag – tror man – og våbenindustrien griner hele vejen til banken.
Men ingen sag kan retfærdiggøre tabet af bare ét menneskeliv. Den, der dræber for sin sag, dræber sagen.
Den gode sag hvormed man mener sig berettiget til vold og krig er kun en maske, bag hvilken de mange magtpunkter søger udbredelse og dominans for enhver pris – også den indre menneskelighed.
Hvor magtpunkternes ekspanderende cirkler støder ind i hinanden – som ringe i vandet – har vi turbulensen, krigen og volden.
Aggression – militær eller økonomisk og politisk – ødelægger enhver sag, vores samfund og os selv som mennesker.
‘Som du sår, skal du høste!’
(Denne artikel er også tilgængelig på min forfatterside på Facebook)
Forfatterskabet Højtryk 