2. replik til ufreden og for freden
Hvor der er økonomisk og dermed politisk adfærd, er der behov for økonomisk og politisk regulering og styring.
Hvis ikke der er det, befinder vi os i en tilstand af alles kamp mod alle (jf Thomas Hobbes, Leviathan), i et anarki, og tilstanden skaber et magttomrum, et vakuum – parallelt til situationen ved tvungne militære regimeskift, som tidligere påpeget – et tomrum, som alle økonomiske og politiske aktører – fx stater og private selskaber – søger at udfylde, hvorved vi har krigen og borgerkrigen.
Det er situationen i verdenspolitikken i dag. At krigen i flere tilfælde er “kold”, ikke “varm”, skyldes formentlig kun, at parterne i flere brændpunkter er væbnede med masseødelæggelsesvåben, hvorved en varm eller egentlig krig er umulig.
Det gælder fx fronterne mellem NATO og Rusland, Indien og Pakistan, USA og Nordkorea, Israel og Iran og flere andre brudflader og fronter.
Men en væbnet fred eller en nedfrosset krig hvor parterne er væbnede med våben med potentiale til at ødelægge Jorden og udslette menneskeheden og alt liv her er selvsagt ikke bæredygtigt og ønskeligt.
Videre i tankesporet: Den uregulerede økonomiske og politiske adfærd er udtryk for et lovløst kaos og anarki i et magttomrum, som kun lov og ret kan afbøde virkningerne af og skabe orden i.
Da den økonomiske og politiske adfærd i dag er global, har vi brug for global lov og ret; dvs en Verdensregering, som Vandrer mod Lyset foreslår det, men under forudsætning af at ønsket om fred og forening af menneskeheden deles af de mange, de fleste, og hvis vel at mærke en Verdensregering eller en Verdensstat kan skabes ved alles eller de flestes frivillige og oplyste ønske og vilje, og hvis den kan skabes, så den bringer mennesker frihed, ikke tyranni.
Sådan ser jeg en mulig vej ud af det nuværende kaos og en vej til orden og fred.
Med lov skal verden og freden bygges.
Note: Parallelt til det internationale magtvakuum og anarki skabes ved de tvungne militære regimeskifter et vakuum og kaos, idet stridende fraktioner efter regimets fald vil søge at udfylde tomrummet, hvorved borgerkrig følger med næsten matematisk sikkerhed. Derfor vil det heller ikke være muligt med en rationel exit-strategi efter den militære aktion. Af nyere eksempler kan her nævnes regimeskifterne i Afghanistan, Irak og Libyen.
Forfatterskabet Højtryk 