Den der ser magt og penge som verdens inderste drivkræfter ser dybt, men ikke dybt nok, ikke til bunds. Magt og penge er selvforstærkende systemer og drivkræfter, der fra mennesker peger ud i verden og mod medmennesket gennem handling – kun for at pege tilbage i sig selv og mod sig selv; til sin egen styrkelse og befæstning.
Dette er magtens ring og kortslutning.
Denne form for magt skyr ingen midler til sin egen styrkelse, og omverdenen og medmennesket bliver for den kun et middel til at opnå egne mål og styrkelse. Derved er den – også efter Kants moralfilosofi (Kritik af den praktiske fornuft) – per definition umoralsk og illegitim. Medmennesket og omverdenen må aldrig blive midler til at nå bestemte mål, men må være mål i sig selv. Kun dén magt er legitim og moralsk forsvarlig.
Den illegitime, skånselsløse, destruktive magt kan maskere sig som viljen til det gode; fx med henvisning til ”beskyttelse af russiske mindretal rundt omkring i det tidligere Sovjetunionen” eller ”støtte til Israel eller palæstinenserne”. Denne rå magt bæres af mennesker, der begærer magt, magt for enhver pris, og den kan aldrig tilfredsstille begæret efter den; den peger bestandig ud mod omverden og medmennesket og derfra tilbage i sig selv i endeløse ringe og selvforstærkende sløjfer og kortslutninger. Begæret efter magt – og opnåelsen af rå magt – slukker ikke tørsten efter magt, men skærper den efter begærets natur.
Det er – så vidt jeg kan se – dette mønster vi er fanget i i dag med de talrige krige og konflikter, dette kombineret med onde sløjfer og ringe af aktion og reaktion, krig, vold og hævn. Så vidt kan ses, hvis man udelukkende betragter verdens overflade. Her det inderste:
Hvis Gud den Almægtige ikke kun er en Almagt efter jordisk og menneskeligt billede og natur, men er en Lysets og kærlighedens Almagt (se Vandrer mod Lyset), og hvis vi menneskers inderste livskilder rinder fra Ham/Hende, så forbryder vi os med den skånselsløse og rå magt mod disse kilder, denne inderste kærlighedskilde. Den rå magt og dens udøvelse er imod vores inderste væsen, og den er imod vores sande interesser, der tegnes af fred og tilgivelse og barmhjertighed, ikke af hævn og vold.
Ja, den rå magt er ikke kun mod vores inderste natur og mod vores interesser, den giver direkte bagslag og har så tragiske følger – særligt for dens udøvere – idet den vold (eller manipulation) den udøves med før eller siden vil ramme udøveren selv, og give vedkommende de samme lidelser, han eller hun ved sine gerninger har bragt over andre (gengældelsesloven). Derfor er de største tyranner de mest medynkværdige af os alle.
Ud over gengældelsen drejer magtens ring stadig hurtigere og drager stadig mere livskraft og fortærer stadig mere af den udøvendes inderste energi; tyrannen finder ingen fred og hvile.
Vi er ikke fra Guds side skabt magt- og pengebegærlige, disse fænomener er ikke det dybeste træk i mennesket, ikke den inderste livskraft og livskilde. Dét er evnen til, behovet for og længslen efter kærlighed og ønsket om at gavne og berige hinanden åndeligt og materielt. Vi er skabt til kærlighed, fred, barmhjertighed og tilgivelse – når vi afviger fra Guds vilje og veje.
Med vold og krig kaster vi sten på vores egen vej, kaster sten i vores egen kilde (gengældelsesloven), med tilgivelse og barmhjertighed kan vi fjerne dem igen, så Lyset og kærligheden kan strømme frit mellem os. Dét er det dybeste.
Højtryk, 2024
Forfatterskabet Højtryk 