Det virkeligt nye måles og fødes ikke af det gamle, men af sig selv. Vi bør begynde, ikke ende, i det ukendte. At udskifte et princip med et andet er stadig inden for det kendte. Ikke at have nogen formel eller noget princip, heller ikke det intet princip at have, er forvandling, frihed. Her udstrømmer livets og kærlighedens kilde.
At være forankret i et princip, en tro, en holdning, en mening, i sine interesser lænker os til illusionen og døden. Vi må lære at leve ved at dø fra døden, det kendte og uundgåelige, tanken og tiden.
Skulle vi styrte magten for selv at gribe den, skulle de fattige rane de riges rigdomme og blive som dem, skulle vi hade dem, der hader og bekæmpe dem med vold og drab? Hvis ja, så fortsætter lidelserne og elendigheden, hele den menneskelige komedie og tragedie.
Mennesker kom til Krishnamurti, måske tiltrukket af den store stilhed, som var en fyldthed eller en tomhed. De ville vide, hvordan man om muligt kan leve, og hvordan man ophæver lidelsen, frygten. De fik intet andet svar end det svar, at svaret er i dem selv, fordi lidelsen og frygten er der. At der ingen metode findes, ingen teknik. Og dermed mente de, at han berøvede dem alt, måske det sidste håb. Alligevel forstod de, at netop det er sandheden.
De søgte livets strøm, og dængede den til med principper, tro, holdninger, meninger, tanker – sten – straks den lå blottet. Det er så frygteligt blot at se. Det er så frygteligt at leve i altings tomhed, når den fylder det hele, hele synsfeltet, hele jorden. Det er så frygteligt blot at leve. Straks vi er klædt nøgne, søger vi nye klæder at dække os med for at skjule vores skam.
Verden er fuld af mennesker, der vil gå vejen for dig, og fuld af mennesker, der vil have andre til at gå vejen, så de selv slipper. Der starter sorgen og fortvivlelsen og lidelsen. Vi kalder det tro.
Mørket i vores tanker og handlinger skaber splittelse, opdeling, lidelse, død, elendighed og det eneste, der kan frelse os, er det, der forener, kærligheden. Ikke andres kærlighed, vores egen. Verden er også fuld af mennesker, der længes efter kærligheden, efter at blive elsket, men måske er svaret selv at elske. Dér begynder livet, dét er livets kilde. Ikke som et princip, en tro, en mening, men som en realitet, en kendsgerning. Kærligheden og livet er ikke principper, ideer, men virkelighed, det eneste, der virkelig er.
Højtryk, 2025
Forfatterskabet Højtryk 