Kristi tale i relation til krig og fred

Kristi tale i Vandrer mod Lyset er givet med to formål for øje: Dels at meddele nogle af de vigtigste love hvorefter vi mennesker lever vores liv og udvikler os, dels at vise hvordan vi kan leve i indbyrdes fred og fordragelighed med hinanden.

Som sådan markerer talen Kristi andet komme eller Kristi genkomst; på en måde som mennesker ikke har ventet eller måske ønsket, men som dog er en realitet.

Derfor må man ud fra talen kunne finde råd til, hvordan vi bør forholde os til spørgsmålet om krig og fred, også i relation til aktuelle krige og konflikter; vi må her kunne finde råd og vejledning til, hvordan vi kan bilægge de krige og konflikter, der nu hærger vores verden.

Det er her vigtigt at sige, at hverken Kristus eller Gud og dermed heller ikke Lyset tvinger nogen til at gøre det rette, og altså heller ikke tvinger en fred igennem, hvor der nu er krig og ufred.

Det vi kan uddrage af talen, er derfor kun indstændige råd til, hvordan vi kan skabe fred, samt en alvorlig advarsel om konsekvenserne ved ikke at gøre det.

Vigtigheden af at søge fred mellem os, mellem enkeltindivider og stater, understreger Kristus ved at henvise til karma- og gengældelsesloven og ved at sige, at intet er så ødelæggende for vores åndelige og menneskelige udvikling og forædling som de hærgende krige vi udkæmper mod hinanden.

De to ting hænger sammen, for efter karma- og gengældelsesloven høster vi, som vi sår.

Det betyder konkret, at de militære våben vi bruger mod andre, bruger vi samtidig mod os selv.

Derfor er det ikke i vores interesse at bruge våben mod hinanden, selv om det måske kan se sådan ud efter en rent jordisk, politisk anskuelse og virkelighed, men det er derimod i vores interesse at søge fred og forlig.

Ud fra disse tanker og lovmæssigheder advarer Kristus de mennesker, der vækker til strid, og de mennesker i hvis magt det er at starte og udkæmpe krige – en advarsel, der gives for deres ofres skyld, men først og fremmest for deres egen.

De lidelser de ved krigen bringer over andre, vil før eller siden blive dem selv til del.

Kristi universelle tanker kan bruges i forhold til en hvilken som helst krig og konflikt, fx den i Ukraine, i forhold til konflikten mellem NATO og Rusland, og i forhold til krigen i Mellemøsten.

Hvordan en konkret fredsslutning i disse krige og konflikter kan se ud, og hvordan den kan udformes, må være op til de stridende parter.

Fredsslutningen – som altså særligt er i de ansvarliges interesse ud fra karma- og gengældelsesloven – må bæres frem af ønsket om og behovet for fred, og de stridende parter bør ud fra denne vilje bede Gud den Almægtige om råd og vejledning til, hvordan en sådan fredsslutning kan nås.

Men freden må realiseres efter de stridende parters frie vilje til Lyset, til fred, ellers er den ikke holdbar og varig.

Det afgørende er menneskers – særligt de ledendes og styrendes – egen frie vilje til Lyset: Hvor der er vilje, er der vej.

(For en nærmere redegørelse for karma- og gengældelsesloven; se Vandrer mod Lyset, eller se min artikel Om gengældelsesloven. For det fulde omfang af og betydning af Kristi andet komme eller genkomst; se Vandrer mod Lyset)

Højtryk, 2025