
Ligesom en skuespiller kan være eller ved indlevelse kan blive ét med sin rolle, kan digteren blive ét med sit værk, så han eller hun lever i og oplever sit værk indefra mens det skabes.
Digtets læser kan, hvis der gives adgang, ved ånd trænge om bag ordenes overflade til kernen af et litterært værk og en digter, og derved opleve dem indefra, blive ét med dem. Da dannes, tildannes, omdannes læseren dybt eller dybere, idet værket bliver en del af hans eller hendes indre menneskelighed og måde at være menneske i verden på.
Den indfølte digtning og læsning følger ikke nødvendigvis, måske nødvendigvis ikke, et bestemt program, og den er ikke nødvendigvis litterær analyse og fortolkning. Den kan for digteren være creatio ex nihilo, skabelse ud af intet (af digteren kendt); en skabelse dog ved bevidst eller ubevidst åndelig, intuitiv opfattelse gennem oversanselig inspiration i Vandrer mod Lysets forstand, det vil sige en inspiration af digteren fra oversanselige, diskarnerede personligheder.
For læseren kan den indfølte eller indlevende læsning være en medskabelse, en meddigtning, en åndelig meddannelse af værk og læserens personlighed, det Birgit Eriksson i bogen Moderne dannelse. Goethes Wilhelm Meister og dannelsesromanens aktualitet kalder den dannende læsning.
Et eksempel. Ved med en tanke af Georg Brandes at tilføre sine dramatiske skikkelser indre uendelighed skaber William Shakespeare en magtfuld litteratur og et magtfuldt teater i sine tragedier og komedier og et altomfattende indre, eksistentielt landskab. Samme landskab, samme granit findes i Elsa Morantes romaner men nu undersøisk, idet Morantes element er følelsen. Alt er på spil, også eksistensen. Som i Løgn og trolddom, hvor Anna forstår, at hendes kærlighed til Leonardo ikke kan være til, og hun derfor heller ikke selv kan være til, eller i Aracoeli hvor den følsomme moderskikkelse opfinder et had for at beskytte sit hjerte mod kærligheden.
Uendeligheden er hos begge digtere spørgsmålet om eksistens eller ikke-eksistens, at bevare eller miste evigheden, det evige liv. To be or not to be. I søgen efter svar på det åbne spørgsmål om liv går de mod livets strøm, tilbage mod udspringet, og finder måske først et svar i åndens inderste eller stående foran Gud hvor det kan gry efter sjælens mørke nat. Spørgsmålet om udødelighed, det eksistentielle grundspørgsmål, har de begge givet udødelig digterisk form.
(2026)