Livet om lidt

Digtprosa

Dem jahrzehntelangen Druck hatten ihre Herzen standgehalten, der plötzlichen Befreiung von diesem Druck nicht.

Christa Wolf (Stadt der Engel oder The Overcoat of Dr. Freud)

Livet

  1. Du er. Floden i mit indre. Elskede eller Gud. Af og til kaster jeg sten i strømmen. Vandet hvirvler. Jeg har ingen ro. Men på gode dage flyder du roligt. Så jeg næsten tror. Jeg kan leve.
  2. Er livet om lidt. Om et år. Engang i evigheden. Nu eller aldrig. Var livet engang. Er jeg bro. Mellem fortid. Og fremtid. Er livet bro. Mellem jeg der flygter fra fortid. Med hænderne for ansigtet. Styrter. I fremtid. Af frygt. For fortid. At den skal gentage sig. Jeg lever. Som om livet er engang. Og aldrig. Har været. Ikke er. Jeg lever. Som om jeg ikke findes.
  3. Miraklet. Er dette gule stærke stolte blik. Pupil. Port til bundløst mørke og kamp. Det har kostet. Gennem millioner af år. For at skabe præcis den. Nu. Sølvmågen. Rank. I sin egen ret. Lever ved egen kraft. Jeg må se. Væk.

Døden

  1. Hjertet. Kan ikke dræbe. Kun dræbes. Måske. Det derfor ikke kan høre. Fornuften. Kun lide. Døden. Måske. Det er hjertets lidelse.
  2. Hvis døden. Livets skygge. Danser. På hulens væg. Den lænkede tænker: Det er hvad der er. For det vil jeg dø. Er jeg. Død.
  3. Jeg er. En træspån. Høvlet af livets træ. Dødens vakuum. Suger mig ind i kolde flammer. Neglenes yderste. Bløder jeg vil. Ikke jeg. Vil. Kan ikke. Leve.
  4. The boy. With the thorn. In his side. Med ondskabens spiger i siden. Var mit valg. At dø af smerte. Ved at lade det sidde. Eller forbløde. Ved at trække det ud. Det er forbandelsen. Længe, længe.
  5. Gå gennem dødens kraft. Som en rig. Gennem et nåleøje. Under dødens tryk. Skabe intensiv styrke. I dødens inderste går tiden i stå. Der at plante sejrens flag. Livets. Da genstarter tiden. Nuet. Evighed.

Kærligheden

  1. Hvis kærlighed. Er bro mellem liv og død. Har jeg krydset den begge veje. Måske hjertet skal i jorden dø. For at spire. Give frugt til mange. Måske kun hjertets allidelse. Graver ånden dyb nok. Til at kunne rumme. Al glæde.
  2. Måske. Historien om min kærlighed. Er historien om. Min mors bortvendte ansigt. Bortvendt ikke af ondskab men. Fordi historien om hendes kærlighed. Også er historien om en mor. Der ikke kunne elske. Og hvem gjorde så hende fortræd. Måske historien om kærligheden. Er historien om. Uskyldige bærere af arvesynd. Måske. Stormen i mig. Startede længe før jeg fandtes. Stadig slår bølgerne. Mod kysten. Mig.
  3. Digtet. Åbner sig. Som livet. Døden. Kærligheden. Alt det jeg ikke forstår. Svaret er sne på en gravsten. Det dækker sandheden. Og her hviler du. Som jeg lærte at elske. Fra første øjeblik.

cpo 2021

%d bloggers like this: