Hvad er logik? Hvis vi accepterer, at logik findes, er det da muligt at sige noget om dens oprindelse og natur?
Det er en kendsgerning, at der i tusinder af år er blevet tænkt og skrevet om logik. Så vidt jeg kan se, rummer logikkens menneskelige historie tre nøglepunkter eller højdepunkter:
Aristoteles´ første systematiske formulering i samleskriftet Organon, der blev klassisk og blev brugt i mere en 1000 år. Dernæst Port Royal Grammaire générale et raisonée (Antoine Arnauld og Claude Lancelot, 1660) og Logique de Port Royal, ou l´ art de penser (Antoine Arnauld og Pierre Nicole, med sandsynlige bidrag fra Blaise Pascal, 1662), der repræsenterer den klassiske rationalisme. I moderne tid er logikken blevet videreudviklet til høj ydeevne ved den matematiske logik med bidrag fra Gottlob Frege, Bertrand Russell, Alfred North Whitehead, Ludwig Wittgenstein og andre.
En central del af formuleringen og diskussionen omkring logik består i det grundlæggende spørgsmål, som man parallelt også stiller til matematikken: Er logik noget vi mennesker har skabt og opfundet, eller er det noget vi gradvist har opdaget og stadig opdager nye dele og aspekter af, så vi er nødt til at give den stadigt nye og bedre og mere omfattende men måske også mere enkle formuleringer?
For Aristoteles var logik ikke en videnskab i sig selv, men et redskab for videnskab og menneskelig tænkning, et redskab til systematisk skabelse eller opnåelse af viden. Organon er græsk og betyder redskab eller værktøj. Ligesom vi har udviklet redskaber til bedre og mere rationel omgang med den ydre natur i relation til vores overlevelse (nedlæggelse af bytte, at kunne tænde og tæmme ild, redskaber til færdsel og samfærdsel osv), har vi udviklet og har haft og har stadig brug for at udvikle redskaber til omgang med den indre, menneskelige natur, vores tankeverden og verdensbillede for bedre at kunne orientere os i verden, både den ydre og den indre, hvilket igen har betydning for vores liv både i henseende til længde, men også til kvaliteten af det liv, vi hver især lever.
For forfatterne til Port Royal var logik en medfødt fornuft hos os mennesker givet af Gud for at vi i vores indre kan afspejle den ydre verdens orden. Under ethvert menneskeligt sprog ligger en universel logik eller tankeorden, som giver sig udslag i en universel grammatik, og i den henseende er alle sprog i deres syntaks og oprindelse ens. Logikken under ethvert sprog er universel, fordi den er givet alle af Gud. Kan man identificere den universelle logik via grammatikken i et givent sprog, har man dem samtidig i alle sprog. Med det udgangspunkt gennemgår forfatterne det franske sprog og finder begge dele.
I den moderne matematiske, symbolske logik har man erstattet ord med symboler, og opstiller udsagn eller sætninger, der minder om matematiske formler eller kemiske reaktionsskemaer. Hvad der før krævede lange, verbale udredninger eller måske hele og omfattende værker, kan nu siges i nogle få linjer via de logiske symboler og operatorer som kvantorer og alkvantorer, logiske tegn for og, hvis og kun hvis, negationer og mere. I den henseende har moderne logik opnået en meget høj ydeevne i relation til skabelse af konsistent viden og mentale, tankemæssige domme i relation til sandt og falsk.
I moderne filosofi og videnskab har man forskellige opfattelser og formuleringer af logikkens oprindelse og natur. Nogle mener, at logik gradvist er opstået ud fra en evolutionær nødvendighed eller behov for bedre at kunne forstå den omgivende verden, hvilket har forøget vores overlevelsesevne. Andre finder logikkens oprindelse i sproget, idet logik her ikke ses som naturlove, men som sproglige konventioner og regler vi har vedtaget eller skabt, og som sætter os i stand til at kommunikere bedre og mere præcist. Andre igen, som Gottlob Frege og Kurt Gödel, har ment, at logik er noget universelt vi har opdaget og stadig opdager, og som eksisterer uafhængigt af mennesker, hjerner og sprog.
Med Vandrer mod Lyset mener jeg, at vi kan trænge dybere ind i spørgsmålet og problemet om logikkens oprindelse og natur. For vi kan af dette værk forstå, at logik som forfatterne til Port Royal hævdede, er givet os af Gud, og at logik derfor virkelig er noget universelt, som vi langsomt, gradvist kan opdage med tanken selv og ved viljen til sandhed og klarhed og evidens. Logik er således her noget, der er en naturlig del af eller som ligger under den menneskelige tanke, som har universel oprindelse i Guds Tanke, Vilje og Hjerte ved Guds skabelse af vores ånd. Sproget afspejler mere eller mindre klart denne universelle tanke med dens grundlæggende logiske natur. Logik ligger under tanken, der igen ligger under sproget.
Men det er muligt med Vandrer mod Lyset at trænge endnu dybere ind i spørgsmålet. For logik er grundlæggende en form for tankeorden, tænker jeg, som langsomt, gradvist er blevet til ved Urtankens og Urviljens kamp mod mørket, det onde, og ved Guds sejr og fremståen som Personlighed ved lyset, den kosmisk set sejrende magt eller verdenskraft. For lyset er orden, og logik er en tankeorden. Derfor har logikken, tænker jeg, sin egentlige oprindelse og rod i lysets kosmiske sejr ved Gud.
Der er givetvis mange endnu ukendte aspekter ved logik, tankeordenen, aspekter og forhold, som ligger og venter med nye opdagelser ude i fremtiden. Ingen nu kendt formulering er fuldstændig, heller ikke den moderne, matematiske logik. Men det er op til faguddannede filosoffer og tænkere – som jeg ikke hører til – at søge disse nye opdagelser og skabe de nye og stadig bedre formuleringer, uden at vi derved bør tro, at en menneskelig formulering nogensinde kan blive fuldkommen og dækkende hele emnet. Spørgsmålet om logikkens oprindelse og natur rækker helt ind til selve tankens rod, den rod, det principielt og evigt er forbeholdt Gud alene at kende.
(2026)
