Hvis der som Vandrer mod Lyset siger det, grundlæggende findes to verdenskræfter, lyset og mørket, godt og ondt, og hvis lyset virker ved frihed, mørket ved tvang, så gælder det i den jordiske verden om at dreje magten, nationerne og alliancerne, henimod frihed og bort fra tvang, hvis vi ønsker det gode.
Det nytter da ikke gennem voldelige revolutioner at ville tvinge friheden igennem, det nytter ikke at ville styrte rå magt med rå magt, som Israel og USA lige nu (marts 2026) prøver i Iran. Gør man det, fanges de gode kræfter, der måske ønsker frihed, selv i det onde.
Det nytter heller ikke at dræbe statsoverhoveder eller politiske ledere, der undertrykker et folk (fx i Iran), hvis man virkelig vil det gode. For hvis Vandrer mod Lyset er sandhed, så vil disse despoters indre guddommelige kerne, som enhver rummer, ikke kunne nås gennem vold, men kun ved barmhjertighed, medfølelse og tilgivelse ud fra en forståelse af, hvor meget disse personligheder skader primært sig selv, og står til at skulle sone under karma- og gengældelsesloven i fremtidige inkarnationer. Vi kan dræbe og begrave en slange, men den vil genfødes som en drage.
Den eneste vej jeg kan se, er den langsomme, tålmodige magtens evolution, hvor man skridt for skridt og fredeligt, uden vold og tvang, vrister magten ud af det ondes tvang frem mod større og større frihed, vel vidende at ren og total frihed – ligesom fuldstændig tvang – ikke findes på Jorden.
Vi bevæger os ved vandringen mod lyset og på det politiske felt gennem magtens mulige evolution langsomt i et spektrum med mange nuancer og styrkegrader af frihed og tvang, godt og ondt – mod stadig større frihed, og også i den forstand er livet på Jorden for mennesker en frihedskamp.
Kun må vi da vælge vores våben i kampen med omtanke; åndens, som er vilje til forlig, forsoning, retfærdighed og tilgivelse, og dermed kan vi fremelske frihed og freden.
Højtryk, 2026
Forfatterskabet Højtryk 