Jeg læser stadig Vilhelm Gernhammers oplysende værker, og gør mig mange tanker i forbindelse dermed. Jeg læser og mener at forstå i det mindste noget af hans magtkritik, og noget af hans tanker om den objektive, hensynsløse kritik, der kan afsløre denne verdens rige og mægtige i deres magtbegær, begær efter penge og rigdom – ved at bringe sandhedens ånd gennem erkendelsens vanskelige vej, og dermed passere det nåleøje, gennem hvilket salighedens rige kan nås.
En del af Gernhammers kritik går på at påpege det paradoksale i, at man på magtkritikeren Jesus af Nazareth har bygget en umådelig magt, først og fremmest den katolske kirke men også den protestantiske og den reformerte, en magt, der ved Paulus´udlægning peger væk fra den frisættende sandhed og Gud og ikke henimod dem. En anden væsentlig del af kritikken går på at påpege de verdslige magters skruppelløse del-og-hersk princip, hvor menneskegrupper spilles ud mod hinanden og bekæmper hinanden – til befæstelse af magten, som trives og fastholdes ved denne polarisering. Denne verdslige magts feltråb spejler ved forskellige aktørers virksomhed nøjagtigt hinanden i vores tid ved det fælles råb: Vi er under angreb, vi må og har ret til at forsvare os med alle midler. Dette råbes fx nu både af Rusland og af NATO, af israelere og palæstinensere, af islamister og Vesten og af andre, og man nøjes ikke med at råbe, men sætter også vold og militær magt bag den usalige færd.
Nogle af mine tanker, som også er født af den nuværende verdenssituation, kan jeg tænke mig at udtrykke ved følgende spørgsmål og forsøg på svar:
Hvordan oplyser man mørket? Med mørke? Hvordan åbner man øjnene på blinde, fx denne verdens rige og mægtige, hvis de da er blinde? Med sandhed, ja, men hvis ikke denne sandhed er født og båret og åbenbaret med kærlighed, er den intet værd, og virker vel som oftest modsat hensigten.
Skulle vi fordømme dem, der fordømmer, skulle vi skænde og brænde dem, der skænder og brænder, skulle vi dræbe dem, der dræber, skulle vi føre krig mod dem, der fører krig?
Nej. Vi åbner bedst de blindes øjne ved forståelse, medfølelse og tilgivelse. Forståelse for hvor let det er at lade sig indfange af denne verdens magtspil og konflikter, medfølelse på grund af den grumme skæbne de mægtige gennem krigen bereder sig selv ved gengældelsesloven, en lov, der ikke er givet af Gud for at straffe os, men netop for at åbne vores øjne for de lidelser, vi kan påføre andre, ved at vi da selv senere må gennemleve de samme lidelser; tilgivelse i et forsøg på at forhindre eller mildne de mægtiges grumme skæbne, når de fører krig eller på anden måde tvinger andre folk ind under deres vilje.
At møde denne verdens rige og mægtige med denne forståelse, medfølelse og tilgivelse – med kærlighed – tænker jeg er en bedre måde at vække deres indre lys på – sorgen og angeren – og derved oplyse mørket, så fremtiden – deres og vores – bliver lysere og lettere at bære.
Højtryk, 2025
Forfatterskabet Højtryk 