Hun var taget til Milano på forretningsrejse for at lukke en stor aftale med L´ Oreal. Hun følte, at hun var ved at miste grebet, blive vanvittig. Små ivrige hænder arbejdede døgnet rundt i hendes nerver. For at splitte hende ad, eller måske for at samle hende igen.

I randen af hendes tanker, som hun så med en klarhed og i et forstærket lys, som lige før en glødepære sprænger, var en realitet, en følelse, som af et dybt vand, der truede hende, og ændrede tankernes indhold til deres modsætning. Kærlige tanker var indrammet af et voldsomt had, ligegyldige tanker meldte sig med en intensitet, som skulle de sprænge hende med betydning. Hvad var sandt? Ramme eller indhold?

Hun levede på grænsen af varmt og koldt, og på grænsen dannedes en front, et uvejr. Men er jeg varme eller kulde? Lever eller dør jeg?

En aften hun kom tilbage til hotellet, smed hun sig udmattet og med alt tøjet på på sengen. Tankerne hvirvlede rundt i hendes hoved. Så og så meget koster det, så og så meget kan vi tjene. Sådan og sådan skal vi markedsføre den nye creme. Bruge den og den advokat til at gennemse papirerne før vi underskriver. Ligegyldigt og lige så vigtigt, som skulle hun redde den tabte verden med en tanke, hun for sin død ikke kunne komme på.

Jeg kan ikke sove, nåede hun at tænkte i samme øjeblik, hun slumrede ind. Hun befandt sig med ét i Bois de Boulogne i Paris, eller var det for foden af den store Kristus-statue i Rio de Janeiro? Men det hun så, var hverken forlystelserne i Boulogneskoven eller Kristus, men derimod et kæmpe træ med grene fyldt med papirer. Træets krone lignede til forveksling Marcel Prousts ansigt.

Højt oppe fra det underlige træ, den vegetabilske Proust, så hun et stykke papir rive sig løs fra en gren, danne små cirkler og piruetter i luften idet det dalede. Hvis jeg lukker øjnene, daler det ned i min åbne hånd, tænkte hun i drømmen.

Hun lukkede øjnene. Der gik måske en times tid. Eller var det et sekund? Så mærkede hun noget blødt og venligt lande på sin udrakte, højre hånd. Jeg vidste det! Må jeg åbne øjnene nu, spurgte hun træet i drømmen i historien. Træet brummede venligt. Hun åbnede øjnene. Det var ganske rigtigt et stykke papir. En lille pjece. Hun læste. Der stod.

Kun for forrykte.

I

Kunst omformer livet nøjagtigt, og genskaber sandheden om det, hvorved kunsten får en dybde, videnskaben og enhver rent intellektuel aktivitet ikke har og ikke kan nå; måske er dette udtrykt ved begrebet poetisk sandhed.

II

Kunst omformer og oversætter et rigt, indre materiale: Fortiden. Enhver bærer i sig et kunstværk, idet enhver har en fortid. Men vi kan gå hele livet igennem, og også dø, uden at opdage det; vi prøver måske med vores vilje og i længsel efter dog at give frugt at skabe kunst, men forbliver golde, indtil vi opgiver at tænke og at ville kunsten.

III

Geni er instinkt og inspiration, ikke intelligens. Derfor kan selv middelmådige intelligenser udvikle geniet; fx hos Proust M. Tiche, en uanselig personlighed fra Mme Verdurins salon, der senere under navnet Elstir skaber genial kunst (maleri), Bergotte hos Proust, der er upåfaldende og skuffende ordinær i selskabslivet i den mondæne verden og ved personlige møder, og måske (først) Marcel selv.

IV

Kunst er en række præcise ideer og billeder, og er væsensforskellig fra fx den politiske verdens ikke-ideer og ikke-tanker.

V

Kunst er ikke nødvendigvis (måske nødvendigvis ikke) ophøjede ideer og karakterer. Den kan sætte af fra antihelte eller skabe dem som hos Dostojevskij, eller den kan være et maleri af en almindelig cafe (Vincent van Gogh) eller af en opsats af trivielle hverdagsting; et æble, en fyldepen, en fjer.

VI

I kunsten kommer tanken efter værket, i videnskaben før og under.

VII 

Det er tid at skifte spor.

Hun vågnede med et spjæt og med lyden af dundrende toghjul i ørerne. Var det fra drømmen, eller buldrede toget afsted her i natten her i virkeligheden her i historien? Hun så på uret. Hun havde sovet nøjagtig 36 sekunder.

Hun rejste sig fra sengen, satte sig ned ved bordet ved vinduet, og skrev denne historie i sin dagbog med en alvor og intensitet, som skulle hun redde verden og med den omsider finde sig selv.

Højtryk, 2022