Flere steder i De tre gyldne Frugter (De tre gyldne Frugter er en samlebetegnelse for Hilsen til Danmark, Vandrer mod Lyset med supplementer + Forsoningslæren og genvejen), nævnes vigtigheden og nødvendigheden af viljens herredømme over tanken, nødvendigheden af at kunne begrænse eller standse sin tankes begær efter det, viljen er i stand til at føre ud i handling. Og dette, siges det, er en meget vigtig del, måske afgørende, for vores åndelige udvikling frem mod at blive helstøbte, lysstærke, selvstændige, ydende og ikke blot nydende personligheder.
Jeg vil her citere et af disse steder i sin fulde ordlyd, tilpasset moderne sprogbrug og stavemåde:
”Efter at Guds børn i evigheders evighed havde levet et liv i skønhed, herlighed og glæde i deres Faders Rige, så Gud, at de var nået så langt frem i forståelse af viljens herredømme over tanken, i forståelse af at måtte begrænse tankens begær efter det, som viljen var i stand til at frugtbargøre og føre ud i handling, at der var en mulighed for, at alle kunne gå sejrrige ud af mødet med mørket, og Han besluttede da at stille dem en vanskelig opgave, den: at lede åndelig umyndige væsner frem til at blive dem selv ligestillede.” (Kommentaren s. 151-152).
Den samme tanke finder vi i Kristi Tale i Vandrer mod Lyset i det afsnit, der begynder med: ”Gører eder til herrer over eders tanker” (Kristi Tale s. 102), og flere andre steder i værkerne.
I de mere end 35 år jeg har kendt og studeret Vandrer mod Lyset, har jeg aldrig helt forstået, hvad der menes hermed, men jeg mener nu at have vundet en vis forståelse af problemet. Det vigtige at forstå, tænker jeg, er for det første, at tanken primært sigter til de handlinger, der ved tankens begær kan være inspireret af mørket, det onde, ikke de gode handlinger, inspireret af tanker baseret på Lyset. Det gælder således for det første om at vinde et sådant herredømme over sin tanke, at man ikke udfører onde handlinger, baseret på mørketanker og tankens begær.
Af sådanne handlinger baseret på onde tanker og tankens begær rummer værkerne selv flere eksempler på; fx de ældstes skabelse af det fysiske, dødelige menneskelegeme og de ældstes egenmægtige inkarnationer. Og fra de rent jordiske forhold kender vi mange eksempler på noget lignende; fx begær efter hævn, og deraf flydende krig, overlagt mord, vold, begær efter at stjæle andres penge osv.
Dernæst må vi tænke på Kristi ord i sin tale om, at vi påvirker hinanden ved tanken. Også derfor er viljens herredømme over tanken vigtig og nødvendig for at undgå, at vi ved tanken påvirker hinanden til ondt. De gode tanker som påvirker vores medmennesker til godt, er selvsagt ikke et problem. Problemet er bestandig det onde, mørket, og de tanker og dermed også potentielt handlinger, der kan være inspirerede heraf ved tankens begær.
Videre: Der står flere steder i værkerne, at det netop er tankens begær efter det, viljen er i stand til at føre ud i handling, det er vigtigt for os at kunne begrænse eller standse. Dette forstår jeg på den måde – parallelt til en buddhistisk opfattelse – at begæret ikke mætter det begærende menneske, men tværtimod øger sulten efter fx penge, magt, sex, berømmelse osv. Denne øgede sult skyldes, tænker jeg, at begæret – som vi kan forstå som et fænomen i mørket, det onde – så at sige kortslutter menneskets tanke, vilje og følelse (hjerte); det vi begærer, vil vi aldrig få, eller som Halfdan Rasmussen digter det så smukt: ”Det du ikke begærer, vil trygt komme til dig”.
Måske er begærets natur endda sådan, at vi får det modsatte af, hvad vi begærer, hvis vi med begærets opfyldelse mener mæthed af det, vi begærer; den, der begærer rigdom vil aldrig mættes for sit begær, uanset hvor mange penge, han eller hun får, den der begærer magt, vil aldrig mættes for sit magtbegær, og bliver i realiteten afmægtig, hvor megen – ydre – magt han eller hun end får osv. Begæret mætter ikke, men øger sulten og tørsten, så at sige.
Derfor gælder det også om at begrænse sin tankes begær efter det, viljen kan føre ud i handling; dels altså fordi selve begæret har rod i mørket, dels fordi de tanker (og handlinger), der er inspireret af mørket, skader andre – og os selv (gennem gengældelsesloven).
Sammenfattende kan vi sige, at det vigtige og nødvendige i forbindelse med viljens herredømme over tanken kan udtrykkes ved nøgleordet: Selvbeherskelse. Vi må lære at blive herrer over os selv, blive herrer i eget hus, så vi ikke handler ondt, eller ved tanke eller hjerte (følelse) påvirker andre til ondt. (Angående en mulig påvirkning mennesker imellem ikke bare ved tanke og vilje (handling), men også ved hjertet; se indlægget En mulig forenet feltteori i en kærlighedens erkendelsesteori).
Og dét forstår jeg som en del af Vandrer mod Lysets dybe etik.
Forfatterskabet Højtryk 