Tanken søger naturligt – fx gennem den filosofiske refleksion – gennem spørgsmål og mulige svar på disse spørgsmål sandhed. Findes sande svar kan tanken hvile på dét punkt hvor sandhed findes (regrestanken; se mit skrift Sandhed (tilgængeligt på Saxo som e-bog)), og kan da søge videre på andre felter med andre emner og genstande udpeget ved viljen.
Tanken stiller spørgsmål, og søger svar på disse spørgsmål, svar som da kan give anledning til nye spørgsmål – og nye svar osv. Denne proces foregår ikke nødvendigvis i en hegelsk dialektik med negationer og negationers negationer i en bunden mental proces, men sker ved tankens og viljens frihed.
I den forstand åbner tanken sig ved spørgsmål, og lukker sig om sit svar; og finder ro hvis svaret er sandt; for igen at åbne sig ved nye spørgsmål, lukke sig om nye svar osv.
Denne proces finder jeg det mere præcist at udtrykke ved en art mental puls eller levende dialektik, snarere end ved den hegelske forståelse af tanken og tankens processer; en levende proces for den levende bevidsthed, en proces som jeg opfatter som liggende under tænkningens og videnskabens historie og praksis.
Det er videre muligt, at der for hvert spørgsmål – i hvert fald for visse spørgsmål – gives flere svar; at sandheden altså ikke er entydig eller enstrenget; hvilket fx kan være tilfældet med værdidomme. Fx kan det være godt for økonomien at udvinde og bruge olie, men skidt for miljøet, det kan være godt for et politisk parti at opnå mange stemmer ved et demokratisk valg, men skidt for andre partier osv.
Denne flerstrengethed ses fx også i kvanteteorien, hvor visse partikler både kan opfattes som partikler og bølger.
Hvis vi medtager Vandrer mod Lysets perspektiv om Lys og mørke, godt og ondt, så kan vi tænke dette grundlæggende forhold i relation til vores liv og livsførelse: Vi kan tænke, at fx kærlighed kan vises på mange måder over for et menneske, på andre over for et andet, og tilsvarende med mørket og hadet. Kærlighed og had rummer i sig selv en uendelighed af muligheder i de enkelte livssituationer og ved de valg, vi næsten hver dag – frit – træffer i så henseende.
Vi kan da tænke os – i et billede – at der foran os med Lyset åbner sig et kontinuum på 180 grader med en uendelighed, hvormed vi kan vise vores kærlighed til andre, og bag os et tilsvarende kontinuum for mørkets vedkommende; tilsammen hele cirklen rundt på 360 grader.
Hverken Lys, mørke eller sandhed synes derfor entydige eller enstrengede. Lysets og mørkets muligheder er i sig selv uendelige, og de valg vi træffer mellem de to urkræfter rummer derfor ikke kun to muligheder – Lys eller mørke – men uendeligt mange muligheder for hver urkraft, godt og ondt.
Hvilket leder til et nyt billede: Livet og dets valg – fx mellem sandhed og løgn, mellem godt og ondt – kan vi betragte som et træ, livets træ, hvis grene forgrener sig fra stammen og andre grene i et væld af kombinationer og udviklingslinjer og vækstretninger; forgrenet i os selv, til andre og forgrenet i andre på andre måder.
Livet er i denne forståelse uendeligt og uendelig rigt facetteret – med Vandrer mod Lyset også evigt i åndelig forstand: Livets træ står evigt, og det vokser evigt, grønnes, sætter blomst og bærer frugt og stadig ny frugt ad livets uendelige forgreninger, veje, stier og muligheder.
Højtryk, 2024
Forfatterskabet Højtryk 