De bedste skønlitterære tekster er dem, forfatteren ikke selv forstår. De opstår gennem inspiration ved intuition, som ikke er at fylde tanken med egne tanker, men at tømme den. Kort: Det er de tekster, der skriver sig selv, fx denne. Gnisten opstår ved afstand mellem forfatter og karakter, figur.
Sådan sad digteren Charles Steech i sit hjem i Odense, eller måske Aarhus, hvorfor ikke simpelthen Valby, en morgen og funderede i sin rød-sorte Bantex notesbog efter at han havde taget sin morgenmedicin, 10 mg Olanzapin. Telefonen ringer:
- Du er underlig.
- Hvem taler jeg med?
- Du er underlig. Underligt spørgsmål.
Ganske vist. Jeg er underlig, tænker Charles, af venner kaldet Charlie, men jeg er underlig på en underlig måde. Jeg er gal, men ikke på den normale, foreskrevne måde. Jeg er gal på den gale måde. Ak, ja.
Han afbryder samtalen. Så skriver teksten videre, idet han ser til med en let sitren i kroppen:
Jeg er træt af kun at være gennemgangsled for mig ukendte kræfter og energier og intelligenser. Jeg længes efter at skabe mit eget helt personlige udtryk. Efter at digte. Skabe.
Han ser ud ad vinduet. Teksten skriver videre: Livet er altid det uventede, det vi ikke forstår og kan planlægge og strukturere. Jeg er livet.
Det gibber lidt i ham. Hvad er dette? En tekst? En sindssygs rablen? En længsel efter transcendens? Det fatale ved overskridelsen? Telefonen ringer igen.
- Du er underlig.
- Hør nu,…
- Jeg hører.
- Hvem er du?
- Jeg er teksten, du skriver lige nu. Disse ord.
- Hør her, jeg har ingen penge. Hvis du er en svindler, bør du vide det. Jeg siger det af ren og skær pligt. For din egen skyld.
- Du er underlig.
Han afbryder igen. Skriver videre i notesbogen. Hvad skulle en roman handle om, hvis jeg kunne skrive en? Klassisk musik? Klimaforandringer? Mord? Penge? Sukker? 2. Verdenskrig? Digteren Charlie Steech? Hvad?
Så tager teksten over igen. Du skal lade være med at skrive lige, hvad der falder dig ind. Du skal ikke lytte til mig. Skriv noget andet. Lav et plot, en struktur, en linje. Så tror folk, at de forstår det, og at verden er forståelig og virkelig. Så køber de din roman, og du bliver rig og alle er glade.
Ok, skriver han, jeg tager dig på ordet. Fra nu af skriver jeg kun, hvad jeg selv finder på og efter en nøje gennemtænkt plan. Jeg vil skrive om livet, om verden og kærligheden og sorgen, det hele. Historien begynder her:
De bedste skønlitterære tekster er dem, forfatteren ikke selv forstår. De opstår gennem inspiration ved intuition, som ikke er at fylde tanken med egne tanker, men at tømme den. Og på den måde er de bedste historier den blanke skærm og den tomme linje, du selv fylder. Som her:
Telefonen ringer. Du er underlig. Forkert nummer. Charlie afbryder opkaldet med en let gysen. Ser ud ad vinduet. Det regner. Pludselig begynder kirkeklokker at ringe. De ringer et kvarter i anledning af befrielsen. Det er det hele. Det er ikke andet.
(2025)
Forfatterskabet Højtryk 