Om tro:

”Har I tro som et sennepsfrø, kan I sige til dette bjerg: Flyt dig herfra og derhen! Og det ville flytte sig. Og intet vil være umuligt for jer.” (Matt. 17, 20-21)

Om bøn:

”Jeg siger jer også: Alt, hvad to af jer her på Jorden bliver enige om at bede om, det skal de få af min himmelske Fader. For hvor to eller tre er forsamlet i mit navn, der er jeg midt iblandt dem.” (Matt. 18, 19-20)

”Bønnens magt er stor, når den bæres af kærlige tanker; thi I skulle erindre: i bønnen mødes i med Vor Fader!” (fra Kristi Tale i Vandrer mod Lyset!)

Troens og bønnens magt er uudtømmelige, uendelige. Og det er der en meget enkel grund til, som kan læses direkte ud af Kristi ord fra hans tale i Vandrer mod Lyset: I bønnen mødes vi med Gud, med Guds Tanke, som ved alt, og med Guds Vilje, som kan alt, som er Almægtig. Når bønnen bæres af kærlige tanker og fødes i hjertets dyb, da er dens magt uendelig. For i den inderlige bøn om godt mødes vi med Guds Almagt.

Men der er visse ting man må være opmærksom på med tro og særligt med bøn: Gud er ingen automat, der uden videre opfylder enhver bøn. Det der bedes om, må for det første være godt, og være godt ud fra Guds indsigt og viden. Men er det det, da ”vil det komme, kun anderledes”, som B. S. Ingemann skrev engang.

Det er således ikke givet, at hvis fx jeg beder om at vinde en fantasillion i Lotto om en uge, at det så også bliver hørt og bønhørt af Gud. Dét i den muntre afdeling. Mere alvorligt: Enhver bøn om ondt, fx at sejre i en krig, bliver naturligvis heller ikke hverken hørt eller bønhørt. Når derfor fx muslimske ekstremister påkalder og beder til Gud (Allah) om sejr i krig, så er dén bøn fuldkommen blasfemisk og vi burde aldrig synke til så lavt et niveau.

Men hvis vi beder om, at klimaforandringerne vil komme under kontrol, den globale opvarmning bremset, og temperaturen falde til et passende niveau, så vil det ske, hvis bønnen er dybfølt og kommer fra hjertet. Hvis bare ét menneske formår at bede denne bøn af hjertet og med usvigelig sikker tro på bønhørelse, så vil det ske!

Ligeledes vil en bøn om verdensfred blive hørt og bønhørt, hvis blot ét menneske beder om det af hjertets enfoldige tro og tillid til Gud, tillid til Hans Almagt. Men vi må også være opmærksomme på, at Gud aldrig går mod menneskers frie vilje til godt eller til ondt, en fri vilje Han selv har givet os. Derfor kan der – så vidt jeg forstår det – være tilfælde, hvor en bøn om noget godt der bedes med hjertets usvigelige tillid til og tro på Gud, strander på andre menneskers onde vilje. Dog: Guds veje er uransagelige, og Han savner aldrig midler til at gribe ind i det bestående i verden, som der står i Vandrer mod Lyset. Derfor kan mit forbehold her være forkert.

Vi må også vide, at der hvor vi kan hjælpe os selv, og altså ikke er afhængige af Guds Vilje og bistand, der lader Han os hjælpe os selv. Det hører med til at blive åndeligt modne og myndige og værdige personligheder.

Tro og bøn hører sammen på den måde, at for at bede må vi først tro. Vi må tro på, at der er et kosmisk, alvidende, alkærligt og Almægtigt Væsen, Gud, der kan høre og bønhøre os i bønnens inderlige hengivelse. Men har vi først denne tro, da følger snart efter tilliden til bønhørelsen. Jo bedre vi forstår Gud, jo bedre vi forstår, at Han (vi kunne også sige Hun) er en uendelig kærlighedens Magt, jo større vil vores tillid til bønhørelsen blive, og jo større vil derfor bønnens magt være.

Der er imidlertid også en anden form for tro, jeg vil pege på her, nemlig troen på os selv. Gud har skabt os som åndelige væsener af rent lys, og vi rummer alle – inderst inde – mægtige kræfter og et mægtigt potentiale til at løse de problemer, fx alvorlig sygdom, vi kan møde i livet. Jo større tro vi har på os selv, jo bedre vil vi kunne overkomme de problemer og udfordringer livet kan bringe. Hvis ikke vores egne kræfter strækker til, kan vi ty til bønnen, og tilsammen er de to, troen og bønnen, garanter for, at der ikke findes dét problem – hverken af vores egne problemer eller problemer, der andrager hele menneskeheden eller kloden – vi ikke kan løse.

Dette er først så småt ved at bliver erkendt og anerkendt, og jeg selv er temmelig uerfaren i denne tanke og sandhed (med hensyn til vores selvhelende kræfter og potentiale), er selv ved at sætte mig ind i klogere og modige menneskers eksempler til efterfølgelse i denne retning.

Tro – på Gud og på os selv – og bøn er juveler i åndens bæger, og af dét kan vi øse – evigt – uendelige værdier. Og efterhånden kan denne tro blive til en salig viden.

Cpo 2021