Tanke og idé

Om tankers og ideers ontologiske status

Hvad er en tanke? Hvad er en idé? Eksisterer tanker og ideer, og i givet fald i hvilken forstand?

Ved disse spørgsmål er der tråde helt tilbage til Platon og hans idé om ideverdenen og fænomenverdenen (og dens skyggebilleder af ideerne), og til middelalderens universaliestrid; striden om, hvorvidt ideer eller almenbegreber eksisterer og i givet fald hvordan. Der er også tråde helt op til nutidens moderne fænomenologi og begrebet om intentionalitet og dermed om – eller snarere hvordan – vi kan vi tænke på ting, der ikke eksisterer, fx romanfigurer, bjerge af guld, enhjørninger, julemanden osv?

Kan vi tænke ting, ideer, der kun eksisterer som ideer, og ikke som fysiske genstande i tid og rum? Får ideer eksistens idet vi tænker dem? Er ideer tankens eller tankers indhold eller måske essens eller mening, og eksisterer de idet tanken eksisterer?

Der er her også tråde til diskussionen om ånd og materie, og om ånd (sjæl) og legeme.

Er tanker og ideer fysiske, fx repræsenteret ved eller identiske med elektro-kemiske processer i den fysiske hjerne, sådan som moderne bevidsthedsfilosofi synes at mene og antage bredt, eller er tanker og ideer åndelige processer (i sin oprindelighed lysprocesser) i den åndelige hjerne, sådan som man kan tænke det ud fra Vandrer mod Lyset?

I begge tilfælde er tankers og ideers ontologiske status afgjort, idet vi da kan sige, at tanker og ideer som værende enten fysiske eller åndelige, eksisterer som netop fysiske eller åndelige processer i tid og rum. Tanker og ideer har virkelig og reel eksistens, hvilket verdensbillede vi end bekender eller tror på eller har en begrundet mening om, eksistens som enten repræsenteret ved eller identiske med fysiske, elektro-kemiske, processer i den fysiske hjerne, eller ved åndelige (lys-)processer i den åndelige hjerne.

Jeg tænker mig, at dette spørgsmål har været så længe om at finde sin afklaring – hvis denne gives her – fordi det først, efter hvad jeg ved, er i moderne tid, at man har opdaget de fysiske hjerneprocesser og deres mulige indflydelse på og betydning for vores tanker og bevidsthedsliv.

Og det er først i starten af det 20. århundrede man med Vandrer mod Lyset har fundet en dybere grund for forståelsen af et af de mest fundamentale filosofiske spørgsmål overhovedet.

Note: Ved moderne bevidsthedsfilosofi tænker jeg på epifænomenalismen, integreret informationsteori for bevidsthed, højere ordens teorier for bevidsthed, kvanteteorier for bevidsthed, bevidsthedsteorier med udgangspunkt i neurovidenskab, teorier om bevidsthed som repræsentation; og man kunne sikkert finde andre moderne teorier for bevidsthed, som antager dens grundlæggende fysiske natur.