
(Illustration: Justitia; AI via Microsoft Bing)
Det vi gør for eller mod hinanden, gør vi samtidig for eller mod os selv. Det er en direkte følge af karmaloven og gengældelsesloven. Det er vel nu af mig og andre udviklet i tilstrækkelig klarhed og detalje (se Vandrer mod Lyset). Som vi sår, skal vi høste. Kærlighed og dens gerninger har dermed en positiv konsekvens for os, synd det modsatte.
Men den modne etiske holdning og livspraksis har et lidt andet fokuspunkt. Den tilsiger os, at vi ikke bør gøre det gode og afstå fra det onde for vores egen skyld, men derimod for andres.
Nogle eksempler: Vi bør ikke afholde os fra i bil at køre over for rødt i trafikken af frygt for at få en bøde, men fordi vi ved at køre over for rødt udsætter andre medtrafikanter for fare. Af samme grund bør vi ikke afstå fra at overskride fartgrænserne i trafikken af frygt for at få en bøde, men for andres sikkerheds skyld.
Vi bør heller ikke afstå fra krig af frygt for selv i senere inkarnationer at blive offer for krigens rædsler, men fordi krig indlysende skader andre. Og vi bør behandle flygtninge humant og med den respekt og beskyttelse vi selv ville ønske at modtage, hvis vi var i deres situation; ikke for vores egen fremtids skyld, men for deres.
Både de (gode) jordiske og de guddommelige love har en mening, et motiv for deres tilblivelse. Vi bør efter den modne etiske holdning ikke søge at følge disse love, og afstå fra at bryde dem primært for vores egen skyld, men for andres.
Lovenes mening er at fremme det gode og mindske det onde. Derudover virker både (gode) jordiske og guddommelige love ved at skabe orden og ikke kaos. Vi bør simpelthen søge at følge Guds og Lysets love, og de af de jordiske love der er inspirerede af Lyset, fordi de er gode, og fordi de gavner andre (primært) og derigennem også os selv (sekundært).
Dette opfatter jeg som den modne etiske holdning.
Med hensyn til flygtninge må vi desuden sige, at ligesom vi der lever i sikre og velstående samfund, og som har mulighed for og derfor pligt til at yde beskyttelse og tryghed som anført, har også flygtninge forpligtelser overfor de samfund, der modtager dem og yder dem den hjælp, de har behov for. Således påhviler det flygtninge i hvert fald ikke at skade de lande de flygter til og modtages af, fx gennem voldsforbrydelser, bedrageri, bandeuvæsen og andre former for kriminalitet.
Begås sådanne handlinger af flygtninge, må det påregnes som skærpende omstændigheder ved strafudmåling; sådan som det formentlig også bliver det efter de guddommelige love.
Skriv en kommentar