Digtsamlingen Hilsen til Danmark og Guds mulige eksistens

Gennem tiderne er det fra forskellig side blevet forsøgt at give et egentligt bevis for Guds eksistens. Vi har fx det ontologiske bevis, som oprindeligt er forsøgt af Anselm af Canterbury i form af en bøn, og vi har Thomas Aquinas´ fem indicier.

Imidlertid mente filosoffen Immanuel Kant at kunne modbevise alle disse forsøg med det principielle argument, at menneskets erkendelse er bundet til rum og tid, den kan ikke overskride disse grænser, og da Gud må antages at eksistere uden for rum og tid – hvis Han findes – kan vi aldrig bevise Hans eksistens. 

Dette anfører Kant i sit erkendelsesteoretiske hovedværk Kritik af den rene fornuft under afsnittet om fornuftens antinomier eller fire konflikter (4. konflikt), som den med nødvendighed geråder i, hvis den forsøger at overskride rummets og tidens grænser (enhver tænkelig erfaring).

Jeg vil her prøve at behandle spørgsmålet om Guds eksistens med et lidt andet udgangspunkt end de traditionelle, idet jeg tager udgangspunkt i Aristoteles´ tænkning og i det, der kaldes De tre gyldne Frugter: Hilsen til Danmark, Vandrer mod Lyset med supplementer, og Forsoningslæren og genvejen.

Hvis det senere eksisterer – siger Aristoteles i skriftet Om tilblivelse og tilintetgørelse (De generatione et corruptione)– så må der nødvendigvis være gået noget forud, en materiel, formal, virkende og final årsag (se fx Metafysikken og artiklen Aristotle on Causality på Stanford encyclopedia of Philosophy), som også må eksistere eller have eksisteret.

Hvis jeg eksisterer, må der være en årsag til det. Jeg må have biologiske forældre, der igen må have forældre osv. Hvis et bestemt hus eksisterer, så må der være nogle der i fortiden har bygget det.

Hvis jeg eksisterer, og hvis jeg udover min fysiske krop også har en udødelig ånd, så må der nødvendigvis være en, der i fortiden har skabt denne ånd. Denne Skaber må da være Gud. Spørgsmålet er derfor: Har jeg og alle mennesker en udødelig ånd? Hvis vi har det, og det kan godtgøres, er Guds eksistens bevist.

Nu kan man jo angribe spørgsmålet om åndens eksistens eller ikke-eksistens på mange måder. Man kan fx sige følgende: Hvis det er en kendsgerning, at vi mennesker tænker og handler, så har vi både tanke og vilje. Da vi hverken smager, hører, lugter, føler eller ser tanken og viljen, da vi altså ikke sanser tanken og viljen, så må de være oversanselige, hvis de eksisterer. Hvis vi med det oversanselige fx mener ånden eller det åndelige, så er det godtgjort, at vi har en ånd, der blandt andet består af tanke og vilje. Og hvis vi har en ånd, så må den være skabt engang, skabt af Gud. Altså må Gud eksistere.

Det er én måde at behandle spørgsmålet på. En anden måde at tilgå spørgsmålet om åndens og dermed Guds mulige eksistens på er ved at tage De tre gyldne Frugter på ordet: Det første værk, der udkom i serien var digtsamlingen Hilsen til Danmark (1915). Denne digtsamling rummer digte angiveligt af da for længst afdøde digtere, deriblandt N. F. S. Grundtvig og H. C. Andersen, og samlingen var – siges det – ment som et bevis på åndens overlevelse af det fysiske legemes død, altså et bevis for den udødelige ånds eksistens, og dermed også for Guds eksistens.

Hilsen til Danmark er en realitet. Den findes. Hvis derfor det kan godtgøres – ud fra komparative litterære studier – at digtene virkelig må stamme fra de angivne afdøde digtere, så har vi et bevis for den udødelige ånds og dermed også for Guds eksistens.

Men et sådant studie er mig bekendt aldrig blevet foretaget. Jeg kan heller ikke selv foretage et sådant studie, da jeg helt mangler uddannelse og forudsætninger for dét. Men der findes jo mange dygtige og kompetente litteraturforskere, der vil være i stand til det. Derfor kan jeg opfordre sådanne forskere, der måtte have lyst til og mod på et sådant studie til at forsøge.

Det er jo ikke et ligegyldigt studie, der her kan forsøges. Det er et studie, der potentielt kan afgøre årtusinders diskussion om åndens og Guds mulige eksistens og natur. Om udødelighed og evighed. Et studie med klare evighedsperspektiver. Opfordringen er hermed givet videre.