
For Aristoteles handler fysikken og andre almindelige videnskaber om det værende, metafysikken (førstefilosofien) derimod om det værende som værende (Aristoteles, Metafysik). Tilsvarende handler fysik og andre videnskaber om erkendelse, metafysik om erkendelse som erkendelse.
Derfor er metafysik for Aristoteles den primære og mest grundlæggende af alle videnskaber, det fundament som alle andre videnskaber står på. Hvis dette fundament rokkes eller helt er fraværende rokkes hele videnskaben og dermed al menneskelig erkendelse. Derfor er der også i dag brug for metafysisk afklaring, en afklaring som Aristoteles for sin del søger i sin Metafysik.
Aristoteles´ forsøg på en afklaring rummer den tanke, at substansen er det grundlæggende for det værende som værende, mens kontradiktionsprincippet og princippet om den udelukkede midte er det grundlæggende for erkendelsen som erkendelse.
Substans er for Aristoteles essens, almenheder, art og subjekt (se også artiklen Aristotle´s metaphysics på Stanford encyclopedia of Philosophy), men han siger i øvrigt, at der er lige så mange typer af det værende, som der er kategorier: 1) substans 2) kvantitet 3) kvalitet 4) relationer 5) sted 6) tid 7) position 8) besiddelse 9) handling 10) påvirkning (jf Kategorier).
Til at erkende det værende som værende og erkendelse som erkendelse udvikler Aristoteles logikken (Organon) som redskab til disse erkendelser.
I sin etik udvikler Aristoteles tanken om den gyldne middelvej som dydens vej til lykke, noget enhver søger ifølge ham (Den nikomakhæiske etik; dydsetikken).
Nu – alt dette kan vel være rigtigt og sandt. Men jeg tænker, at vi kan formulere en langt enklere vej til sand erkendelse og ret handlen (erkendelse og etik), hvis vi tager udgangspunkt i Vandrer mod Lyset, en vej der er lettere at forstå og følge, og som vi kan gøre operabel i vores hverdag, uden at vi behøver være geniale filosoffer eller slå op i diverse filosofiske og logiske mesterværker.
Denne vej bygger på den enkle tanke: At hjertet giver tanken indhold og viljen retning, og derfor er det grundlæggende i erkendelse og etik hjertet. For at erkende sandt og handle ret må vi da følge og søge at rense vores hjerte, dvs vores kærlighed.
Til det brug har vi først og fremmest sorgen og angeren over vores fejlgreb og synd, dvs de tilfælde hvor vi har handlet mod vores samvittighed, mod bedre viden (jf Vandrer mod Lyset, Kommentaren, s. 158-159).
Set på den måde er hjerte og samvittighed det grundlæggende og første for sandhed og etik, ret handlen, dvs vejen til lykke og fred. Dette mener jeg er en enklere vej til et godt liv, og en vej der kan tilpasses den enkelte og til alle situationer. En dynamisk vej – som livet selv.
Skriv en kommentar