Aristoteles og Vandrer mod Lyset III

En ikke uvæsentlig del af Aristoteles´ filosofi og metafysik drejer sig om sondringen mellem en tings stof og dens form, den såkaldte hylomorfisme. En tings stof er fx mursten og træ for et hus, dets form er det færdige hus. Derfor kalder Aristoteles også en tings stof for mulighed eller potentialitet, mens tingens færdige form, fx huset, er virkelighed eller aktualitet. Mursten og træ har muligheden for at blive til et hus, og det færdige hus er den virkeliggjorte form. En given ting er en sammensætning eller enhed (compound) af stof og form. De eksempler Aristoteles nævner andrager overvejende eller kun ydre ting og objekter.

Med Vandrer mod Lyset kan den eventuelle gyldighed af Aristoteles´ metafysik, eller i hvert fald dele af den, imidlertid fordobles, idet den kan rykkes ind i det enkelte menneske og dets bevidsthed, og altså ikke kun gælde for de ydre skikkelser og former.

Vi kan således med Vandrer mod Lyset tænke, at tanken som sådan, tanken i sig selv som fænomen og begreb, er stof – forstået som mulighed (potentialitet) – for de enkelte tanker, som er ækvivalente med Aristoteles´ begreb om de fysiske former (aktualitet). Hermed får vi en hylomorfisk model af bevidstheden, at altså også bevidsthed lader sig beskrive og forklare som en sammensætning eller enhed af stof og form.

Denne tanke bygger på de meddelelser, der gives i Vandrer mod Lyset s. 149 (stykket med småt) og s. 147, hvor det dels siges, at lys og mørke er partikler, dels at tanke og vilje er koncentrationer af Lyset i deres oprindelse, dvs fra Guds skabelse af menneskets ånd. Da tanke og vilje altså i deres oprindelse er koncentrationer af Lyset, er de også udtryk for stof, da de er dannet af partikler, idet vi her forstår stof i en udvidet betydning, den der gives s. 149 om både Lys- og mørkepartiklerne.

Den videre gyldighed af Aristoteles´ metafysik, idet vi altså rykker den ind i det enkelte menneske, omfatter også begrebet om tilblivelse og tilintetgørelse, idet tanker opstår ud fra tankens stof, og ”går til grunde”, idet tanker kommer og går i en evig strømmen. Tanker bliver dog her næppe til intet, men lagres som minder eller farver og meddanner vores karaktér og personlighed, som det siges i Vandrer mod Lyset, Kommentaren, s. 151, Oversigten, s. 251-252 og s. 264. (Se også Aristoteles´ skrift Om tilblivelse og tilintetgørelse).

Det er videre muligt at rykke Aristoteles´ tanker om de forskellige årsagstyper, den materielle, formelle, virkende og finale årsag, ind i menneskets tanke og bevidsthed.  Den materielle årsag til disse tanker, nedfældet i disse ord, er fx min tanke, den formelle årsag den skikkelse tankerne tager i det jeg her skriver, idet min tanke undfanger tankerne ved min vilje, og jeg skriver ordene, den virkende årsag er mig, som tænker og skriver inspireret af Aristoteles og Vandrer mod Lyset, og den finale årsag, hensigten, er at skabe erkendelse (se Aristoteles´ Metafysik og fx artiklen Aristotle on Causality på Stanford encyclopedia of Philosophy).

For overskuelige indføringer i Aristoteles´ filosofi og metafysik, se også fx artiklerne Aristotle og Aristotle´s metaphysics på Stanford encyclopedia of Philosophy.