Vandrer mod Lysets pionerer

Blandt kendere og tilhængere af værket Vandrer mod Lyset er der gennem tiden blevet ført mange stridigheder og åndelige kampe, der har ført til venskabers forlis, forbitrelse og indbyrdes fordømmelser. Og derved ligner vi de første kristne, som de er beskrevet i Vandrer mod Lyset, Ardors beretning, kap. 34. Også de stredes om mangt og meget, og ingen ville bøje sig.

De glemte alle at bede Gud om at vejlede dem, og at holde indbyrdes fred, glemte Kristi kærlige ord elsker hverandre, glemte den kærlighed, der må følge og grunde alt arbejde for Lyset på Jorden. Og derved vandt mørket indpas hos dem, og overskyggede med tiden den kærlighed, de givetvis alle bar i deres ånd og hjerte, og som de søgte at bringe til Jorden og til mennesker.

Glemmer også vi, der kender og elsker Vandrer mod Lyset, at bede Gud stå os bi? Har mørket også vundet indpas hos os ved vores indbyrdes uforsonlighed? Må vi også med rette sige, at ingen af os vil bøje sig, at også vi er rede til at fordømme og smede – i kærlighedens navn? Måske kommer sandheden for en dag, men hvad er det værd, hvis vi i denne proces begraver kærligheden?

Vi strides om mange ting. Fx om Bispebrevets ægthed eller uægthed, strides om Modersolenes bevægelser i verdensrummet, strides om det formålstjenlige eller forkastelige ved at opspore og offentliggøre fotografier af Johanne og Michael Agerskov, der jo stod så centralt i frembringelsen af Vandrer mod Lyset, strides om nutidige mediers arbejder og deres lødighed eller uægthed, om deres rod i Lyset eller i mørket.

Jeg har selv mange gange betrådt intolerancens og fordømmelsens usalige veje og stier, jeg er ikke selv for god, og ikke uskyldig. Men nu spørger jeg: Når vi nu kender beretningen om de første kristne, og hvor de gik vild – trods alle gode forsætter og ønsker om at bringe Lys, klarhed og sandhed til menneskers erkendelse – bør så ikke vi være de første til at gå en anden vej, gå hinanden i møde, mødes som brødre og søstre, og fremfor alt: Bede Gud vejlede os og være med os, så vi kan begrave striden, og så kærlighedens frø og kerne i stedet?

Vi ønsker vel alle at bringe Lyset til Jorden, og Lysets essens er jo kærlighed. Hvis derfor vi strider for Lyset og sandheden, men misrøgter kærligheden, går vi da ikke selv vild? Må vi da ikke bede Gud være med os og vejlede os, at Lyset og kærligheden kan sejre?