
Født af kærlighed ved åndens evige livskilder fæster den fuldt dannede åbenbaring, Vandrer mod Lyset, evighed til tid, og skaber ved ord trædesten til Paradis. Fordi ordet er sået så dybt, vokser sandhedens træ kun langsomt frem i verden. Buddet går fra menneske til menneske, fra hjerte til hjerte, og lærer os at tilgive den dybest faldne og hinanden, når vi fejler.
Åbenbaringen lærer os barmhjertighed og ikke at søge hævn, den lærer ånden at spejle Guds Væsen, som er kærlighed, lærer os at vi i åndelig forstand er brødre og søstre, lærer os indbyrdes fred ved at bringe fred, lærer os at sigte de gamle hellige bøger gennem det højbårne billede af Gud som Lysets og kærlighedens Almagt, som åbenbaringen rummer og at enhver fordømmelse må sigtes fra, og på den måde bygger den en ny helligdom med plads til og rum for alle.
Men porten til helligdommen må vi selv åbne og selv træde ind – til den varme, trygge og nære Gud og Fader, som venter os der, og som længes efter os.
Skriv en kommentar