Ved den forenede tankevilje søger jeg verdens grundfjeld, kærligheden og dens natur, søger grunden til, at den synes både at være paradis og helvede, det bedste og det værste, hvordan den løfter og styrter ånden, søger at forstå dens dobbeltnatur, der lokker og skræmmer, frelser et menneske og kaster det i afgrunden. Stående ved klippens rand spørger jeg:
Hvad er din natur, kærlighed, hvem er du? Kærligheden svarer: Den dobbelthed du længes efter og frygter, er mig fremmed og mig grundforskellig: Mit dobbeltbillede i mørket, det onde, ved rusen – forelskelsen – og døden. Begge er knyttede til kroppen – forelskelsen gennem forplantningen – og de er derfor dødelige, men de kan ikke tænkes væk, som kroppen ikke kan tænkes væk. Tragedien, smerten, lidelsen forsvinder ikke ved erkendelse, men er endelig, bliver til intet ved døden, når du ikke søger den selv.
Udødelig er jeg, siger kærligheden, derfor er jeg en sjælden og dog helt almindelig gæst i den endelige, dødelige verden. Jeg er den stille varme, der bærer dit hjerte, jeg er dig nær som luften, der ilter dit blod og giver dig liv ved åndedrættet, jeg er hånden, der bærer verden, uset og dog kendt af alle, jeg er den tryghed du finder hinsides angstens afgrund, døden ved tabet.
Ved mig står eller vakler eksistensen, siger kærligheden, står og fæstnes uløseligt til livets streng, når mennesker søger mig i dem selv, trues og vakler, når de søger mig først i andre. Da finder de kun mit dobbelte vrængbillede i mørket: Når mennesker med eksistensen som indsats søger deres eksistens, hvor den ikke er, i en anden, som havde de den ikke, eller som havde de mistet det, de ikke kan miste. Jeg, kærligheden, begynder og ender i hver enkelt selv, jeg er din eksistens, jeg er eksistensen.
Livets strøm peger mod verden, mit udløb, siger kærligheden, går du mod strømmen, finder du til sidst mit udspring: Gud, og ved Ham er jeg livets alfa og omega. Frygt ikke, frygt kun skyggen du kaster, når du vender dig bort, siger kærligheden ved den Almægtige, den varme, den trygge, den nære.
Forfatterskabet Højtryk 
Skriv en kommentar