Når lyset rammer menneskelig ufuldkommenhed, jordens sten, kaster det sorgens og lidelsens skygger, og deraf vokser vi. Dog, jeg har tænkt og skrevet nok om det mørke i livet, jeg søger det næste skridt, hvortil, hvorhen brænder eksistensens flamme nu?
Jeg forsager de lette løsninger på svære problemer, jeg træder frem på jorden under mig i tillid til at den bærer, den grund og vej jeg selv skaber ved tankens klarhed og viljens fasthed med retning mod hjertets renhed og åndens ro.
På dén måde kondenserer tanken ved viljen til dråbe omkring kærlighedens idé, gør den virkelig og drypper øjeblikke af pludselig glæde i mit bæger.
Forfatterskabet Højtryk 
Skriv en kommentar