Regnbuen

Med benene solidt trædende i den tomme luft – snart styrtende – går mange ad regnbuen mod en krukke med guld, der stadig forrykkes for synet med skridtene fremad; en krukke med guld, der ikke findes i den ydre verden, kun i den indre.

Nogle kalder krukken magt, andre rigdom, sex, berømmelse; og i jagten på disse flygtige og bestandig flygtende fantomer og ætere snubler og forsinker mennesker sig på vejen mod den indre skats potentiale og sandt udfoldede realitet:

Den gudskabte ånd, som mennesker selv gennem millioner af år og mange liv på Jorden må helstøbe og fuldende ved kulmination til enhed af tanke og vilje og dermed åndelig helhed og upåvirkelighed af alt ondt (se Supplement 2 til Vandrer mod Lyset, no 64).