Med benene solidt trædende i den tomme luft – snart styrtende – går mange ad regnbuen mod en krukke med guld, der stadig forrykkes for synet med skridtene fremad; en krukke med guld, der ikke findes i den ydre verden, kun i den indre.
Nogle kalder krukken magt, andre rigdom, sex, berømmelse; og i jagten på disse flygtige og bestandig flygtende fantomer og ætere snubler og forsinker mennesker sig på vejen mod den indre skats potentiale og sandt udfoldede realitet:
Den gudskabte ånd, som mennesker selv gennem millioner af år og mange liv på Jorden må helstøbe og fuldende ved kulmination til enhed af tanke og vilje og dermed åndelig renhed og helhed og upåvirkelighed af alt ondt (se Supplement 2 til Vandrer mod Lyset, no 64).
Da det onde, mørket, ifølge Vandrer mod Lyset er en kraft og magt, der kan binde og tvinge ånden, er det ondes fravær ved åndelig renhed, som ånden langsomt vinder og tilkæmper sig gennem inkarnationerne – frihed.
Derfor er den indre gyldne krukkes form frihed, indholdet kærlighed; en indre realitet, der for ånden mere og mere bliver vejen i det ydre – det levende og levede liv til salighed.
Forfatterskabet Højtryk 
Skriv en kommentar