Trods verdens uro og larm dvæler dog det stille, uudgrundelige dyb vi kalder Gud over og under alt. Mange vil ikke vedkende sig Gud, og gyser tilbage for Den Almægtige, eller de ler ad tanken om Ham/Hende. Men Hans/Hendes stærke Hånd beskytter og værner os ligefuldt; barnets arm rækker kun kort overfor Faderen.
Vi, der tror, skændes ud fra gamle, hellige bøger om, hvem og hvad Den Almægtige er, og vi tøver ikke med at dømme og fordømme og skænde og brænde hinanden. Men enhver kan i sit eget hjerte uden om alle traditioner mærke og fornemme udstrækningen og dybden af det stille Ocean, der overalt omgiver os, favner os, og ikke kan rokkes i sin uendelige kærlighed til os. Mærker vi dét, synker sværdet, de knyttede næver rettes ud til venskabs hånd med respekt og kærtegn.
Den uro og tumult vi ser og føler, er til alle tider kun små krusninger på overfladen af det uendelige Hav af kærlighed. Og over alt og under alt og gennem alt flyder de dybe strømme ubekymret med evighedens ro; mennesker til gudstryghed og salighed og fred.
Forfatterskabet Højtryk 
Skriv en kommentar