
Med godt skal ondt forvandles
Gennem ukendte ætere ringer lysets sølvklokke blidt, kommer sandhed svøbt i stilhed: Verden siger, med ondt skal ondt fordrives. Og den handler derefter. Jeg siger: Med godt skal ondt, ikke fordrives, men forvandles – til godt: Gennem medfølelse, tilgivelse, bøn. Medfølelse; for de onde høster bittert under karma- og gengældelsesloven. Tilgivelse; for at mildne de faldnes…
Eksistens
Over alle tinder er der ro. I alle trætoppe sporer du næppe et pust. Fuglene tier i skoven. Vent kun, snart hviler også du;- Goethe Selv om mit livs problemer – jeg lider af en alvorlig psykisk sygdom, skizofreni – synes uløselige, må jeg fastholde, at løsningen på livets problemer findes i livet, ikke i…
Storm og stille
Trods verdens uro og larm dvæler dog det stille, uudgrundelige dyb vi kalder Gud over og under alt. Mange vil ikke vedkende sig Gud, og gyser tilbage for Den Almægtige, eller de ler ad tanken om Ham/Hende. Men Hans/Hendes stærke Hånd beskytter og værner os ligefuldt; barnets arm rækker kun kort overfor Faderen. Vi, der…
Sandhedens ro
Ved viljen undfanger tanken ideen, og føder den til verden i tale eller skrift, eller den synker i stilhed i ånden; hvis den er sand: Til åndens berigelse og ro. Er ideen ikke sand, så er den ikke af virkelighed, og er derfor som et tomrum, et atmosfærisk lavtryk, omkring hvilket stormen raser, tankerne hvirvler,…
Regnbuen
Med benene solidt trædende i den tomme luft – snart styrtende – går mange ad regnbuen mod en krukke med guld, der stadig forrykkes for synet med skridtene fremad; en krukke med guld, der ikke findes i den ydre verden, kun i den indre. Nogle kalder krukken magt, andre rigdom, sex, berømmelse; og i jagten…
Vejen til og målet med gennemdannelse ved lyset og åndelig helstøbthed.
For at finde en kildes udspring må vi gå mod strømmen. Den der blot lader sig flyde med strømmen, driver viljeløst længere og længere bort fra udspringet, Ophavet. For hvert skridt vi mennesker i åndelig betydning tager i denne verden, er der to muligheder: Et trin op ad lysets stige eller at kaste os bagover,…
Pludselig strejfet af glæde
Når lyset rammer menneskelig ufuldkommenhed, jordens sten, kaster det sorgens og lidelsens skygger, og deraf vokser vi. Dog, jeg har tænkt og skrevet nok om det mørke i livet, jeg søger det næste skridt, hvortil, hvorhen brænder eksistensens flamme nu? Jeg forsager de lette løsninger på svære problemer, jeg træder frem på jorden under mig…
Livets umålelige værdi i relation til krig og fred
Hvis man som menneske erkender, at ens eget liv er af umålelig værdi, må man også anerkende enhver andens tilsvarende værdi. Hvis det er sandt, hvad Vandrer mod Lyset siger, og hvad vel alle religioner vedkender sig, at vi som mennesker åndeligt eller legemligt eller begge dele er skabt af Gud, så er sagen klar. Livet er…
Livets alfa og omega
Ved den forenede tankevilje søger jeg verdens grundfjeld, kærligheden og dens natur, søger grunden til, at den synes både at være paradis og helvede, det bedste og det værste, hvordan den løfter og styrter ånden, søger at forstå dens dobbeltnatur, der lokker og skræmmer, frelser et menneske og kaster det i afgrunden. Stående ved klippens…
Geniet som undergang eller overgang
Mennesket er ikke en undergang, men en overgang (Friedrich Nietzsche, Således talte Zarathustra) Tiden, enhver tid, rummer sit geni, og gennem geniet sublim værdi. Vores egen tid rummer meget geni, men det er et geni uden retning og derfor eksplosion i alle retninger. Tiden rummer ved det retningsløse geni fascination mod og understrømme i vores bevidsthed af…
Something went wrong. Please refresh the page and/or try again.
Følg min blog
Få meddelelse om nye blogposts direkte til din indbakke