Geniet som undergang eller overgang
Mennesket er ikke en undergang, men en overgang (Friedrich Nietzsche, Således talte Zarathustra) Tiden, enhver tid, rummer sit geni, og gennem geniet sublim værdi. Vores egen tid rummer meget geni, men det er et geni uden retning og derfor eksplosion i alle retninger. Tiden rummer ved det retningsløse geni fascination mod og understrømme i vores bevidsthed af…
Livets kilde
Fra Arilds tid hver kvinde god/gik glad ved mandens side./I hjemmets fred ”i med og mod”/hun sysled om på lette fod;/hun gav ham kækt sit unge mod,/hun lærte ham at stride./Nu kvinden går sin egen vej,/sit hus og barn hun vogter ej,/vil bort fra hjemmet glide…Du kvinde sattes her på Jord/at virke i en gerning…
Gud Herren den Almægtiges åbenbaring
Født af kærlighed ved roden af åndens evige livskilder fæster den fuldt dannede åbenbaring, Vandrer mod Lyset, evighed til tid, og skaber ved ord trædesten på vejen til Paradis. Fordi kernen er sået så dybt, vokser dette sandhedens træ kun langsomt frem i verden. Buddet går fra menneske til menneske, fra hjerte til hjerte, og…
Borgerkrig i Europa? En advarsel
Jeg har i nogen tid fulgt nogle skriverier fra forskellige muslimske skribenter på Facebook, som handler om det kultursammenstød mellem Vesten og Islam, vi oplever i dag i Danmark og vel over hele den vestlige verden. Fælles for disse skriverier synes at være, at mange muslimer føler sig uønskede i vores vestlige samfund, og de…
Tilgivelsen af Satan (Ardor) – Vandrer mod Lysets kernepunkt – i forhold til næstekærlighedsbuddet
Som måske bekendt er Vandrer mod Lysets kernepunkt tilgivelsen af Satan (Ardor) – det første skridt på den genvej til Lyset og Gud som værket, der er sandheden åbenbaret i Guds Navn, anviser. I Supplement I til Vandrer mod Lyset no 70 søges bibelsk tilknytningspunkt for denne tilgivelsestanke, og der henvises til buddet og ordet…
Den hemmelige lære. Dzyâns bog, Stanze 4
Hvad er åndelig højhed, og hvordan modtages Lysets engle, når de over himlens høje bue og hjertets dybe bro lader sig føde blandt os for at drage os ud af mørket? Er Lysets engle vægtløs kærlighed gennem tusinde verdner og rindende tider, er de palmestrøede indtog i den hellige by, deler de mild visdom ud…
Den hemmelige lære. Dzyâns bog, Stanze 3
I begyndelsen skabte Gud himlen og jorden. Jorden var dengang tomhed og øde, der var mørke over urdybet, og Guds ånd svævede over vandene. Gud sagde: Der skal være lys! Og der blev lys. Gud så, at lyset var godt, og Gud skilte lyset fra mørket. Gud kaldte lyset dag, og mørket kaldte han nat.…
Den hemmelige lære. Dzyâns bog, Stanze 2
Udånder, udstråler Gud evigt alt liv og al kærlighed, eller udåndes også Gud af det evige åndedrag, bestemt til i al evighed at fødes og dø og genopstå? Hvad er sandt? Det ved jeg ikke. Men dét ved jeg: At om sandhed dømmer hjertet bedst. Brahmas nat Når det lave ser mod det høje, ser…
Den hemmelige lære. Dzyâns bog, Stanze 1
Efter indledende og specielt i fortalen at have søgt at forklare grundprincipperne i teosofiens esoteriske filosofi, går Den hemmelige lære, som Blavatsky angiveligt modtog, først ved at se i astrallyset, dernæst ”som i en drøm” af en af Mestrene, over til at gengive og kommentere syv såkaldte Stanzer, mindre tekststykker, fra Dzyâns bog, som skal være en…
Vandrer mod Lyset og teosofien. Kosmogoni.
Venligt at høre, mildt at dømme. Med dette citat fra Shakespeare (Henry V, prologen) indleder Helena Petrovna Blavatsky sit værk, Den hemmelige lære, og det er et godt og velvalgt citat, som jeg vil prøve at efterleve, nu hvor jeg prøver at forstå og skrive om værket. For en ordens skyld skal jeg sige, at jeg læser…
Something went wrong. Please refresh the page and/or try again.
Følg min blog
Få meddelelse om nye blogposts direkte til din indbakke
Forfatterskabet Højtryk 