Fra første færd i Urkosmos rummede såvel Lyset som mørket ifølge Vandrer mod Lyset to – hinanden modsatte – poler. For Lysets vedkommende opfatter jeg de to poler, som denne urkraft rummede, som værende udtryk for henholdsvis livet og evigheden. Der var tale om en balance, eller rettere polbalance, som kom i stand ved Lysets essens, kærligheden.
Vi kan da udtrykke Urtankens og Urviljens kamp ud af mørket og frem mod Lyset ved, at livet ved Tanke og Vilje og ved kærligheden rakte efter evigheden, og evigheden efter livet, en proces der – trods mørkets modstand – fuldendtes ved Tankens og Viljens sammensmeltning og forening af liv og evighed ved kærligheden og dermed Guds emanation, fremstigen som Personlighed, som Lysets Behersker og mørkets besejrer.
Der er altså i Lyset ikke som ved mørket tale om en polspænding, men derimod om en polbalance eller harmoni, og derfor gør Lyset os harmoniske, glade, lykkelige, fredfyldte i sind, hjerte og ånd ved kærligheden, hvorimod mørket ved spændingen gør os urolige, disharmoniske og lidende. Mørkets polspænding har jeg søgt at redegøre for i indlægget Mørkets polspænding i relation til menneskets ånd og krop.
Ved Lyset og kærligheden opbygges vi således harmonisk og i balance, mens mørket nedbryder os med sin spænding, ufred, splittelse og disharmoni.
(Denne artikel er også tilgængelig på min Facebook-side (18.09.2024))
Højtryk, 2024
Forfatterskabet Højtryk 