Urkosmos

Dette skrift bygger på Vandrer mod Lyset, og er et forsøg på at bidrage med nye aspekter og perspektiver på den verdenstilstand, som dette værk kalder Urkosmos.

I urkosmos fandtes Tanke, Vilje, Lys og mørke. Alle disse befandt sig i urkosmos i en hvile- eller dvaletilstand. Vi kan sige, at med disse fænomener eller begreber fandtes livets, dødens eller en fortsat dvales muligheder.

Livet ville – hvis Tanke og Vilje søgte ind i Lyset og med tiden sejrede over mørket – gå fra mulighed til realitet. Sådan gik det faktisk, som kendere af Vandrer mod Lyset vil vide det: Ved Tankens og Viljens sejr over mørket efter ukendte evigheders kamp og Guds emanation.

Omvendt ville døden være gået fra mulighed til realitet, hvis Tanken og Viljen fra første færd var søgt ind i mørket – eller døden var gået fra mulighed til realitet, hvis Tanke og Vilje på et tidspunkt efter overgangen fra hvile til kamp og efter at være søgt ind i Lyset, ikke havde kunnet sejre over mørket, og på den måde var faldet for det onde.

At både livet og døden på den måde var muligheder, som hver især kunne være blevet realiteter, kunne være blevet aktualiseret, skyldes, at livet er i Lyset, mens døden er i mørket. Enten Lyset eller mørket kunne sejre; dvs enten livet eller døden.

Den sidste mulighed var – som nævnt – at ingen af disse muligheder var blevet realiteter, men at Tanke, Vilje, Lys og mørke var forblevet i den oprindelige dvaletilstand.

Som jeg har prøvet at gøre rede for i skriftet Rum og tid, så udfoldedes rum og tid til de nu kendte former og skikkelser langsomt gennem Tankens og Viljens kamp mod mørket og sluttelig ved Guds emanation, fremstigen.

Tilsvarende kan vi sige, at Tanke og Vilje langsomt – efter en oprindelig dvale- eller søvntilstand – udfoldedes eller vækkedes gennem denne kamp. Da Tanken og Viljen samtidig nåede Lysets to poler, var Tanke og Vilje fuldt vækkede, fuldt udfoldede; Viljen på en sådan måde, at alt mørke elimineredes fra den ved sammensmeltningen med Lysets ene pol, Tanken derimod endnu ikke fuldt udrenset for mørke, men fuldt vækket eller udfoldet, så den vidste, at den indeholdt både lys og mørke; dvs at den indeholdt muligheder til livet eller til døden.

Det blev herefter Viljens opgave bestandig at tiltrække og understøtte Tanken i dens selvudrensning, indtil den fulde sejr var nået, og Gud kunne fremstå som Altets midtpunkt og som Lysets og Livets sejrende Magt; alvidende, alkærlig og Almægtig.

Det er muligt, at det spørgsmål eller den gåde, som Vandrer mod Lyset kalder gåden om det uskabte; det forhold, at urkosmos ikke var skabt, men var fra evighed af, samt evighedsgåden, kan løses gennem en redegørelse for den fjerde dimension, som Vandrer mod Lyset nævner, men ikke forklarer, da vi angiveligt endnu mangler forudsætninger for at forstå en sådan fjerde dimension.

Det er også muligt, at en redegørelse for den fjerde dimension vil kunne gøre os i stand til at svare på metafysiske spørgsmål med videnskabelig evidens – fx spørgsmålene om Guds eksistens, viljens frihed, åndens udødelighed, eksistensens natur og meget andet – modsat i dag – sådan som jeg har forsøgt at skitsere det i indlægget Fysik og metafysik.

Men indtil tidsånden er moden, må vi vente på en sådan redegørelse. Det vi kan sige nu er, at det formentlig vil føre til et gennemgribende nybrud i den menneskelige erkendelse, hvis eller når den mand eller kvinde kan træde frem med løsningen på gåden om den fjerde dimension, og dermed bane vejen for en sikker erkendelse af forhold vi i dag betegner som tro. Da kan vi gå fra tro til viden.

Højtryk, cpo, 2022

%d bloggers like this: