Først et øjebliks svæven i intets uvished; så daler Lyset blidt ned gennem æter; det finder rod og danner kerne i trange hjerter; da kan det gro, da kan vi leve

Indgang

Jeg fornemmer i mig to stemmer: Verdens og Guds:

Verdens stemme søger storhed og bifald i verden; ved Guds stemme viger mennesker tilbage, og jeg er alene.

Ved Guds stemme rejser verdens stemme sig som en bølge af mørke, der vil kvæle den, overdøve den, og bringe den til tavshed.

Nu: Skal jeg da medfejre løgnen på torvet, eller skal jeg forkynde sandheden, om så for ingen?

Åbenbaringen. Budskabet. Sandheden.

Vandrer mod Lyset er en Åbenbaring – et budskab til menneskeheden fra den oversanselige verden. Gud var den øverste leder af det arbejde og det gennembrud for Lyset i den oversanselige verden, der førte til værkets fremkomst og efterfølgende bud til alle mennesker. Gud Herren borger dermed for sandheden af det samlede indhold og budskab.

Den Gud, der træder os i møde her, er en uendelig Lysets og kærlighedens Magt, og Han er en uendeligt mild Gud, Herre og Far, der er helt nær ved ethvert menneske, idet vi alle bærer Hans billede og realitet i hjertet. Gud er altid kun en bøn væk og en bøn nær.

Hos Gud er Tanken – det primært kvindelige aspekt – og Viljen – det primært mandlige aspekt – af ens styrke og vægt. Derfor er Gud lige så meget en kvindelig som en mandlig Personlighed. Men da tiltaleformen Han om Gud har vundet hævd i sproget, vil jeg også anvende den her.

Kærligheden er livets fundament. Og den er Lysets – den universelt sejrende Magt ved Guds emanation – livsnerve og essens, som det hedder i Supplement I, no 39. Dermed er kærligheden Verdensaltets stærkeste Magt, en Magt, som kun den alkærlige Gud behersker fuldkomment.

Der er ingen fortabelse, som nogle tror, der er. Ingen kan være i mørket for evigt. Heller ikke Satan (Ardor), som vendte tilbage til Lyset, kærligheden og Gud i 1912, dybt nedbøjet i sorg og anger. Ardor vendte tilbage til Gud ved nogle få menneskers medlidenhed med hans lidelser, som var meget store, medlidenhed og en bøn for hans fred og frelse.

Da sorgen og angeren ved disse få menneskers forståelse og bøn vågnede i Ardors formørkede sind og hjerte, og han bad den Almægtige om tilgivelse, da tilgav Gud ham med det samme, hvorefter han, Ardor, kunne vende tilbage til Guds favn og omsorg. Med denne begivenhed, som var længe savnet og ønsket af Lysets magter, blev mørkets magt brudt for evigt.

At det 20. og til nu også det 21. århundrede alligevel har været så uroligt og stadig så præget af krig, lidelse, nød og elendighed skyldes til dels det mørkets stenskred, som blev sat i gang ved de ældstes fald (de ældste er en åndegruppe, der beskrives indgående i Vandrer mod Lyset), et stenskred, som må rase til ende, men som mennesker kan være med til at mildne og bremse ved – som Gud gjorde det – at tilgive ham, der bærer hovedansvaret for verdens lidelser og mørke, Ardor, og ved ikke fortsat at stille sig uforstående og afvisende overfor Guds Åbenbaring.

Og her er vi ved Vandrer mod Lysets hovedærinde: At udpege en genvej til Lyset og Gud for alle mennesker – gennem kærlighed, barmhjertighed og tilgivelse. Hvis mennesker i stort tal eller hele menneskeheden betræder denne vej, kan mange menneskelige lidelser undgås og i hvert fald mildnes.

Men Gud tvinger ingen til at betræde denne vej, og ingen bør tvinge sin næste. Enhver må søge medlidenheden, medfølelsen med den dybest faldnes lidelser i sit eget hjerte, og give tilgivelsen frit og af hjertets dyb. Kun da vil den have værdi og være virkelig – for Ardor og for os.

En af de vigtigste love vi mennesker lever under, er karma- eller gengældelsesloven. Denne lov er givet af Gud, men den er ikke givet for at straffe os eller for at bringe os unødige lidelser. Gud har givet loven for at lære os konsekvenserne af vores tanker, tale og handlinger – på godt og ondt – ved at indspejle eller tilbagespejle alt, vi gør, i os selv.

Langsomt lærer vi ved denne lov forskellen mellem lys og mørke, godt og ondt – idet Lysets udsæd bringer os lykkens og fredens og glædens høst af det, vi sår, mens mørkets ugræs giver os lidelse, nød og elendighed.

Dette har jeg udviklet tidligere i flere detaljer, fx i Om gengældelsesloven og Gud og mennesker.

Udover Vandrer mod Lysets religiøse del er der i Åbenbaringen mange fingerpeg i videnskabelig, filosofisk og etisk retning; oplysninger om universets oprindelse og opbygning, cellens oprindelse, en udvidet teori for elementarpartiklerne, forskellen mellem menneskers og dyrs (og planters) evolution (idet mennesket bevæger sig væk fra et kimurbillede (givet af de ældste), mens dyr og planter bevæger sig henimod et kimurbillede (givet af Gud)), al skabningens beståen i kraft af den Guddommelige Tanke og Vilje, tanker imod enhver form for racisme (idet vi alle er Guds børn, og alle af uendelig, umistelig og unik værdi, og ingen racer (eller trossamfund) har særlige fortrin for Gud), en fredstanke, der formuleres til sit maksimum, og som blandt andet rummer en opfordring til at slutte en evig fred mellem alle Jordens folk og nationer og til at standse al forskning i, produktion og brug af våben af enhver art, og meget meget mere.

Alle disse tanker, meddelelser, sandheder og al denne visdom bærer Gud Herren den Almægtiges Navn og myndighed, de er givet os mennesker af Lysets magter efter Hans ønske og Vilje og ved Hans øverste ledelse af alt, og de er derfor alle sandhed.

Dog – som sagt – Gud tvinger ingen til at vandre ad sine veje og stier, og Han tvinger ingen til sandheds erkendelse. Men det er i vores egen interesse at forstå og at følge den genvej, Han her udpeger og fremlyser for os, for at spare os selv og hinanden for mange unødige lidelser, og for at vi hurtigere kan finde fred og hvile i Hans favn og uendelige kærlighed.

Vi bør derfor følge genvejen – for Guds, men særligt for vores egen skyld. Vi bør standse al ufred og de evindelige religiøse, politiske og økonomiske stridigheder imellem os ved at erkende, at de – sandelig – ikke tjener noget formål, og ikke er i vores interesse. Vi bør vandre vejen hånd i hånd – som brødre og søstre – den vej, der først ender i Guds Rige, Paradis, dér hvor livet og saligheden for alvor begynder!

Efterklang

Det er min vilje også fremover at bringe sandhed fra Vandrer mod Lysets rige og uudtømmelige kilde, samt at søge videre på det af Gud givne grundlag, og derved søge at bringe nyt til menneskers gavn og fremgang.

Om så alverden vil vende sig bort, eller blot uforstående trække på skuldrene eller måske vil spotte det, der gives her – men da helt særligt: Om mennesker vil modtage eller forkaste alt det meget mere, der gives med Vandrer mod Lyset, som altså er givet med den Almægtiges bemyndigelse og givet med så meget håb og med så store anstrengelser og vilje til at hjælpe; om altså det givne vil blive modtaget i den ånd, det er givet, eller vil blive afvist – så er det dog sandhed.

Du, der læser dette, og som måske alvorligt søger at forstå det, bør ikke modtage eller forkaste hverken det eller Vandrer mod Lyset, før alt er nøje gennemtænkt. 

Når det er sket, bør du bringe tankerne for din samvittigheds domstol, eller lægge det frem for den Gud, du måske bekender i hånd, ånd, tale og hjerte. Når Han har svaret, da bør du følge Hans tale, hvordan du end opfatter den; ikke for Guds, ikke for min, men for din egen skyld!

Højtryk, 2022