Ligesom vi kan læse Vandrer mod Lyset, s. 244 og s. 253 (Oversigten) på den måde, at Gud har indskrevet sin historie overalt i naturen; (plante-)frøet, der er omgivet af jordens mørke, indtil det naturnødvendigt spirer frem og op over jorden, op i lyset, fugleungen, der er omgivet af æggets mørke, indtil den bryder skallen og kommer ud i lyset osv; kan vi ved at betragte naturen, dens love og fænomener, uddrage en del erkendelse gennem analogi.

Der er her ikke tale om eksakt og streng videnskab, men om billeder, der kan lede erkendelsen (og kunsten) på vej. Jeg skal her give tre eksempler:

1. Fænomenet et vakuum. Som jeg tidligere har skrevet, kan vakuummet bruges som billede på det, der sker ved tvungen regimeskift i diktatoriske stater, hvor alle de fraktioner, der tidligere har været undertrykt af diktatoren, vil søge at udfylde magttomrummet efter en militær intervention, hvoraf følger borgerkrig.

Jeg har også brugt vakuummet som billede på uvidenhed, en uvidenhed, et tomrum, som tanken søger at udfylde med viden gennem erkendelse; et uvidenhedens ”sug”, der føder tanke på tanke, tankens drivkraft og fremdrift.

Og vi kan bruge vakuummet som billede, analogi, på negativt, karismatiske skikkelser i politikkens verden, demagoger, hvis indre tomrum (det tomrum mørket, det onde, har skabt i dem (det ”æder” deres indre)) tiltrækker svage personligheder (masserne) og tvinger dem til underkastelse.

Eller vi kan bruge vakuummet som billede på mørkekomplekser i tanken og viljen (se Vandrer mod Lyset), mørkekomplekser, der til en vis grad kan betragtes som urovækkende ”tomrum” (urovækkende på grund af trykket mod dem), som ånden – ved Lyset – søger at fylde for at skabe ro.

Vakuummet kan tænkes at give (mange) flere analogier.

2. Tryk- og temperaturforskelle. Mellem disse kan i naturen skabes uvejr (fx storm, styrtregn osv), hvilket kan ses i en analogi ved visse rige personligheder, der kan mere indadtil, end de er i stand til at vise eller udtrykke udadtil. Ved denne ”trykforskel” kan skabes store ”uvejr” i personligheden i form af lidelser.

Eller vi kan danne analogi mellem disse tryk- og temperaturforskelle og menneskets kønsliv og seksuelle begær og de ”storme” (fx vold og voldtægt), der opstår, hvis ikke dette begær tilfredsstilles ad acceptable kanaler.

3. Forskelle i elektriske ladninger (spændinger). Ved disse kan vi danne en analogi til politiske opstande, vold og krig ved den gnist, der kan springe mellem for store modsætninger, men vi kan også danne en positiv analogi til fx den skønlitterære forfatter, der ved at holde indre afstand til stof og karaktér kan få historien til at leve ved den gnist eller levende streng, der springer eller udspændes ved denne afstand.

Generelt mener jeg, at vi kan ”læse” naturen sådan, at den – ligesom Lyset og den menneskelige personlighed – stræber efter harmoni; at udligne forskelle (med analogier i trykforskelle, elektriske spændinger osv), og ved denne læsning af den fysiske natur kan vi ved analogi komme til erkendelse af den åndelige natur og de evige sandheder.