Som mange ved, og som alle bør vide, hedder det i det gamle bud: Hør, Israel! Herren vor Gud, Herren er én.
Denne tanke – tanken om Guds enhed – findes både i jødedom (5. Mos. 6, 4), i kristendom (Mark. 12, 29; citeret af Jesus og bekræftet af Paulus (1. Kor. 8, 4.6) og i Islam.
Gud Herren – siger traditionerne altså samstemmende – er én. Vi kan give denne Gud forskellige navne (Jahve, Den treenige Gud, Allah), men grundlæggende er Han én og den samme for alle.
Der findes ikke en Jahve for jøder, en treenig Gud for kristne og en Allah for muslimer. Gud Herren er én, uanset hvad vi kalder Ham, og uanset hvordan vi opfatter Ham.
I denne ene Guds Navn taler jeg nu. Hør mig, alle I jøder, kristne og muslimer, for jeg taler i jeres Guds Navn, hvilket Navn i nu end bekender, eller hvordan I nu forstår Ham:
Gud Herren, jeres Gud, jeres fælles Gud og min Gud er en Lysets og kærlighedens Almagt, der byder os elske hinanden og at tilgive hinanden. Og Han er en barmhjertig Gud og Herre.
Da vi altså alle er skabninger af den samme Gud, bør vi ikke slå hinanden ihjel og forfølge hinanden, men elske og agte hinanden, for vi er – åndeligt set – alle brødre og søstre og den samme Guds skabninger!
Derfor bør vi ikke strides og kriges indbyrdes, og I, der nu strides om Det hellige Land, bør ikke kriges, men række hinanden hånden og dele dette land, ikke myrde, røve og kriges i vores fælles Guds Navn. Kun derved kan Det hellige Land bevares helligt.
Ethvert mord, ethvert krigsoffer og enhver flygtnings tragiske skæbne vanhelliger således det hellige.
Og I vesterlændinge og I muslimer, der nu strides om Vesten og Østen, strides om deres goder og fordele, I burde – som kristne og muslimer – række hinanden hånden til broderligt forlig, og dele de goder og rettigheder, der tilkommer os i fællesskab, som skabninger af den samme Gud og Herre!
Aldrig bør vi strides og kriges indbyrdes, og aldrig bør vi ringeagte og forfølge hinanden, for vi er – som kristne og muslimer – brødre og søstre.
Aldrig bør vi mennesker – hvilken tro vi end bekender – kriges, forfølge og hade hinanden i vores fælles Guds Navn. For hvis vi gør dét, vanhelliger og ødelægger vi dét hellige, den Almægtige har nedlagt i hver vores hjerter, sind og sjæle.
Derfor bør vi alle – jøder, kristne og muslimer – nu enes om en varig fred og standse al krig, forfølgelse, had og ringeagt – enes om en varig fred i vores Guds Navn og efter Hans Vilje.
Dette siger jeg i jeres Guds Navn og i min Guds Navn – Han, der gennem værket Vandrer mod Lyset har sendt alle mennesker et budskab og en Åbenbaring for at minde os om vores forpligtelse til at elske og agte hinanden og holde indbyrdes fred, og for at lære os at tilgive hinanden og dem, der har syndet imod os; for derved at åbenbare en mulig genvej for alle til vores fælles Gud – gennem kærlighed, barmhjertighed og tilgivelse.
Hør mig, alle jøder, kristne og muslimer, og spørg nu jeres Gud, om ikke dette er sandheden, om ikke dette er Guds Vilje.
Og når I da har forstået, at mine ord er sande, da må I følge denne sandhed – ved at skabe en varig og evig fred mellem alle verdens folk og nationer. For dette er Guds Vilje!
Fred være med os alle! Amen!
Forfatterskabet Højtryk 
Skriv en kommentar