Som måske bekendt er Vandrer mod Lysets kernepunkt tilgivelsen af Satan (Ardor) – det første skridt på den genvej til Lyset og Gud som værket, der er sandheden åbenbaret i Guds Navn, anviser.
I Supplement I til Vandrer mod Lyset no 70 søges bibelsk tilknytningspunkt for denne tilgivelsestanke, og der henvises til buddet og ordet om, at vi bør tilgive vores fjender og til lignelsen om den fortabte søn.
Men spørgsmålet er, om tilgivelsen af den dybest faldne kan finde yderligere grund og samklang endnu nærmere kristendommens kerne?
Det mener jeg er muligt, hvis vi opfatter næstekærlighedsbuddet som den inderste og sunde kerne i kristendommen, men også i jødedom. På denne måde:
Der er næppe tvivl om, at næstekærlighedsbuddet har Guds Tanke som basis. Det anføres oprindeligt som et bud direkte fra Gud i Mosebøgerne (3. Mos. 19, 18). Og både Jesus af Nazareth og Paulus citerer og bruger ifølge Det nye Testamente dette bud som det største og første bud (Matt. 22, 37-40; Rom. 13, 9-10; Gal. 5, 14-15). Altså som det vigtigste, det mest centrale.
Af dette bud kan afledes en anden tanke, som jeg har modtaget som en inspiration i Vandrer mod Lysets forstand (ved en mindre direkte og mindre indgribende inspiration i forhold til den, der blev benyttet, da Vandrer mod Lyset blev skabt), og som jeg derfor også mener har Guds Tanke som basis, nemlig denne:
At vi bør behandle nødstedte – eller generelt ethvert menneske – som vi selv ville ønske at blive behandlet, hvis vi var i hans eller hendes sted.
Hvis vi indrømmer disse to tanker og bud universel gyldighed – men vel at mærke som bud vi har vores frihed til at følge eller lade være – og godtager deres intime forbindelse og sammenhæng, så bør vi også behandle Satan (Ardor), som vi selv ville ønske at blive behandlet, hvis vi var i hans sted.
Med andre ord: Hvordan ville vi selv ønske at blive behandlet, hvis det var en af os andre, der bar hovedansvaret for alverdens ondskab og lidelser, og vi nu var vendt hjem til Gud bøjet i sorg, anger og dyb fortvivlelse, og ydmygt havde bøjet os for hvert eneste menneske, dels igennem en beretning om, hvad præcis vi havde syndet mod alle, dels med en bøn om tilgivelse?
Ville vi – hvis vi var Ardor – så ikke ønske denne tilgivelse af hele vores hjerte, sjæl og sind?
Hvis vi siger ja til det, må vi da ikke – i frihed og uden tvang, af hele vores hjerte – tilgive denne nødstedte bror, Ardor (bror i åndelig forstand)?
På dén måde mener jeg, at tilgivelsen af Ardor kan finde samklang og forenes med næstekærlighedsbuddet.
Hvis vi vil stræbe efter at efterleve denne ædle tanke, næstekærlighedsbuddet, som jødedom og kristendom altså deler, hvis vi vil søge at elske vores næste, som vi elsker os selv, så bør vi også stræbe efter at tilgive ikke bare Ardor, men enhver der synder eller har syndet mod os.
Hvis vi vil elske vores næste som os selv, så må vi også elske Ardor – og tilgive.
Men jeg gentager: Vi bør give denne tilgivelse i frihed og uden pres og tvang; for den kærlighed der øves af tvang, har ingen værdi.
Så enkelt mener jeg, at Vandrer mod Lysets kernepunkt kan forliges med det største og ædleste i jødedom og kristendom.
Som det måske også er bekendt, så anerkender koranen og Islam de jødiske og kristne profeter.
Uanset om næstekærlighedsbuddet oprindeligt er modtaget af Moses fra Gud, eller en anden har modtaget det, så må dog buddet godtages som et ægte profetord, der stammer fra Gud, og derfor – tænker jeg – bør også muslimer anerkende det.
Hvis man som muslim gør det, så må man også – ud fra ovenstående tankerække – anerkende tanken om tilgivelsen af den dybest faldne som en tanke, der har Guds Tanke som basis – og derefter søge at efterleve den – det vil sige tilgive.
På dén måde mener jeg, at en forening af verdens herskende religioner – det ædleste og største i dem – med Vandrer mod Lysets kernepunkt er mulig.
Med andre ord: Verdensreligionerne har alle potentialet til ud fra deres egne præmisser og forståelse og traditioner at betræde Vandrer mod Lysets genvej.
(Se også artiklerne Den empatiske etik, Næstekærlighedsbuddet og den empatiske etik og Næstekærlighedsbuddet, den empatiske etik, den gyldne regel og karmaloven)
Forfatterskabet Højtryk 
Skriv en kommentar