For alle menneskelivets områder gælder det, at de bliver sært gennemsigtige på baggrund af det værk, Michael Agerskov udgav i 1920, Vandrer mod Lyset. Det gælder fx på det historiske og det politiske område, og det gælder på det religiøse, spirituelle og filosofiske åndsfelt.
Det jeg vil tage op her, er specielt det religiøse og det spirituelle område af menneskelivet. De etablerede verdensreligioner er direkte eller indirekte behandlet i Vandrer mod Lyset,specielt kristendommen. Og jeg har selv tidligere forsøgt at bruge en særlig metode i forbindelse med en gennemgang af verdensreligionen islam, nemlig at filtrere denne religion gennem det billede af Gud, der tegnes i Vandrer mod Lyset; Gud som Lysets og kærlighedens Almagt. Jødedommen er også til dels behandlet i værket.
Det der imidlertid ikke er behandlet i Vandrer mod Lyset, er de som det synes parallelle åndelige strømninger – fraregnet spiritismen, der behandles indgående – der opstod nogenlunde samtidig med dette værk, dvs omkring sidste halvdel af det 19. århundrede, og mange af det 20. og nu det 21. århundredes religiøse og spirituelle udviklinger og bidrag. Jeg tænker her først og fremmest på teosofien, antroposofien, Martinus´ kosmologi, bogen ”Kursus i mirakler”, og af senere forfattere, Peter Kjærulffs og Eckhart Tolles arbejder og værker.
Disse parallelle åndelige strømninger ser jeg under den synsvinkel og den tanke, jeg har forsøgt at formulere i indlægget Mørkets proportionale reaktion på Lysets vækst; altså som mørkets, det ondes, modoffensiv, svar og reaktion på det mægtige Lys, der blev tændt med Vandrer mod Lyset; samt ud fra den tanke jeg har formuleret i indlægget, Mørkets, det ondes, janusansigt, den tanke, at mørket har et ”lyst” og et rent sort perspektiv, aspekt eller ansigt. Jeg har også tidligere søgt at formulere denne sidste tanke som et udtryk for mørkets dobbeltaspekt.
Men dette mit syn baserer sig kun på et første indtryk, et indtryk der særligt er dannet i forbindelse med min årelange deltagelse i diverse messer af alternativ art, Krop-Sind-Ånd-messerne og Mystikkens univers i København, hvor jeg har stået på en stand som repræsentant for Vandrer mod Lyset. Mit syn og første indtryk, der også baserer sig på en flygtig læsning af diverse forfattere (Kjærulffs tanker har jeg dog studeret indgående), kan være forkert. Det vil jeg gerne prøve at undersøge i den kommende tid. Altså om disse parallelle åndelige strømninger er udtryk for Lys eller for mørke (forklædt som Lys), og om det er berettiget eller uretfærdigt at dømme dem som udtryk for det onde.
Jeg ønsker ikke at dæmonisere nogen, eller udstille nogle forfattere og religiøse eller spirituelle ledere og deres tilhængere, men vil søge at tilgå emnet med den samme venlighed, respekt og imødekommenhed, som jeg selv ønsker at møde, når jeg står frem i verden med min tro, min viden, mit håb og mine drømme. De åndelige retninger jeg her omtaler, er jo vel fundament for nogle menneskers liv, de kan være en kilde til glæde og fred, eller de kan markere en alvorlig søgen efter mening, sandhed og fylde i livet. Og som sådan fordrer omgangen med dem respekt og varsomhed.
Der er altså for mig tale om en balancegang: At holde fast i mit eget grundlag, Vandrer mod Lyset, uden samtidig at dæmonisere nogle mennesker, der måske simpelthen bare tænker, tror og håber anderledes end jeg. Med andre ord: Holde fast i både grundlaget og venligheden og åbenheden. For – som jeg selv tidligere har formuleret det: Hvad er sandheden værd, hvis ikke den bæres af kærlighed til mennesker? En sandhed der ikke bæres af kærlighed, kan man godt være foruden, og jeg vil derfor i relation til de parallelle åndelige strømninger søge at bringe Lys og sandhed med kærlighed, venlighed og respekt, og så poste de eventuelle frugter af denne bestræbelse i form af tekster andetsteds her på min hjemmeside og blog.
Skriv en kommentar