Overalt mellem mennesker løber de bespottelige ord: Menneskers tro er gudernes frelse, ved menneskers tro lever eller dør de. Varsomt sænker Gud da sin kerne i mit hjerte, blidt lyder Hans sandhed og Hans bud:
De store vise er større tåber, men også dem skal du elske, ikke dømme, at du ikke selv skal dømmes og dit hjerte forvitre. Spørg kun mennesker: Hvordan forløses vi andet end ved kærlighed, ved at gøre kærligheden virkelig som livet?
Søg ved mig at åbne et rum hvori du selv og andre kan leve frit, og luk det ikke med strid. Lad det være jeres vej til saligheden.
Forfatterskabet Højtryk 
Skriv en kommentar