Værket bliver i en vis forstand først til idet det tilegnes; ord for ord, kerne for kerne, nedlægges det i læserens ånd, hvor sædkornene begynder at arbejde, spire og gro til fuld blomst og frugt til næring, fx dette:
I mennesker og mellem mennesker: Hænder, der rækker mod hinanden og søger at forenes til venskab i frihed ved kærlighedens bånd, tegner verdens retning mod fred, gør ved tålmodighedens mægtige sværd lykkeligt mennesker og verden hele.
Skriv en kommentar