Bøgene knejser i flok i maj lige efter udspring: En flok venlige, leende kejsere. De hersker uden at skade, uden at træde ned ved at stå fast på roden dybt nede. Uset. Usanset. Helt almindeligt.
Man siger, at de højeste træer har den dybeste rod. De har selv groet den. Deres skønhed er ikke lånt og ikke stjålet, men selvvundet, kun synlig for de vise.
I Fruens Bøge løber den lille pige glad med sit orange halstørklæde. Lige om lidt smider hun det fra sig. Det er for varmt. Måske har en sommerdag forputtet sig i det tidlige forår. Den lille pige, som jeg måske kender, måske hedder hun Emilie, ja, helt sikkert, hun løber blandt de leende kejsere. De bukker galant som for livet, der kommer og aldrig helt forsvinder. Når efteråret og vinteren kommer, trækker kejserne saften og livet dyb ind og ned i roden for at kunne leve og gro så meget stærkere i det nye år, 2027.
Dette må være uomtvisteligt. Jeg spørger kejserne for at være sikker. De bøjer sig og nikker og smiler og lader venligt tiden komme og gå.
Skriv et svar