Virkeligheden er åndeligt og fysisk en stadig kamp på liv og død. Livet kræver stadig årvågenhed, opmærksomhed, nærvær for ikke at sande til og dø. Livet kræver stadig energi og engagement, døden ingen, deraf fristelsen; døden lokker med hvile og afspænding og fred, men den er ikke det, den er intet, et tomrum, et lavtryk, hvorom stormene raser.
Mennesker hviler ikke i døden, men i sandhed, for når den søgende, arbejdende tanke finder den sandhed, den søger, kan tanken hvile på dét punkt. Og når tanken hviler, hviler mennesket.
Litteratur er en stadig kamp på liv og død. Den udvikler sig ved den frie, levende tanke og skaberkraft, men også de kan sande til, hvis de bliver program, vedtægt, dogme. Det antiprogrammatiske kan selv blive program, det levende, frie punkt litteraturen skabes ud fra kan sande til, det gælder om at holde det frit og levende, stadig at skrabe det sand bort, der til hele tiden løber til, og det er livet i litteraturen, det er livet, men også det kan blive program og med det død.
Det fuldbårne kunstværk undfanges i lyst og fødes med smerte; når det er født er det til ny og dybere glæde for kunstneren og andre, det lever.
Liv og litteratur bygget på klippe eller på sand, jeg vender billedet, idet jeg søger at holde det åbent og levende: Slotte vi bygger af sand i vandkanten og bølgen, havet, der hele tiden truer med at skylle dem væk, fx dette billede.
Relaterede artikler af denne skribent: Georg Brandes. Omfang og grænse; Det moderne gennembrud og den teologiske reaktion; Den frie, levende tanke; Litteraturens salt
Forfatterskabet Højtryk 