I spørgsmålene om abort og eutanasi (og dødsstraf) kan man både vælge en religiøs og en ikke-religiøs tilgang og komme til det samme resultat: At ingen af disse fænomener bør være en del af det menneskelige liv og fællesskab. Det vil vi se her:

Hvis vi først vælger den religiøse tilgangsvinkel, og idet vi lægger værket Vandrer mod Lyset til grund, så kan vi klart forstå, at Guds vilje er, at hverken provokeret abort, eutanasi eller dødsstraf bør være tilladt. 

Det kan vi dels se ved direkte skriftsteder i kilderne, men også kvalificere yderligere ved den simple tanke, at livet er en del af Lyset, det gode, mens døden er en del af mørket, det onde; og da Gud er en Lysets Gud, er det klart, at alle de tilfælde hvor nu mennesker – fx ved abort, eutanasi og dødsstraf – aktivt arbejder for døden mod livet, er imod Guds vilje, og det er eksempler, hvor døden og mørket sejrer over livet og Lyset.

Hverken abort, eutanasi eller dødsstraf bør derfor være tilladt eller forekomme overhovedet.

Hvis man vælger den ikke-religiøse tilgang, bliver resultatet det samme, hvis vi forstår og kan blive enige om, at livet er af det gode, mens døden er af det onde. 

Hvis vi i denne ramme vil arbejde for det gode og dets udbredelse, og kæmpe mod det onde og dets indflydelse, bør vi derfor afskaffe al abort, eutanasi og dødsstraf, og vi bør fremme livet både som individer, fx ved at søge at holde os sunde og raske, og som samfund ved at afskaffe de love, der fremmer eller har døden som konsekvens.

Hvad enten vi anerkender, at der findes en Gud eller ej, så kan dette grundlæggende spørgsmål om liv og død altså finde det samme svar.