Vi lever i en tid, hvor materialisme og ateisme har – stadig større – magt. Og denne åndsretning har bragt uomtvistelige goder, fx i form af populær og anvendelig teknologi skabt gennem naturvidenskaben.

Alligevel må vi sige, at hvis vi ikke medtager Gud Herren i vores forsøg på at forstå og orientere os i verden og livet, er der væsentlige aspekter og sider, vi ikke får og ikke kan få hold på.

Fx i forhold til at forstå den levende bevidsthed. Hvis vi udelukkende bekender en lære om materie uden ånd, kan vi ikke forklare springet fra død materie til levende bevidsthed (se artiklen Consciousness, på Stanford Encyclopedia of Philosophy; specielt afsnittene 5.1 Diversity of explanatory projects og 5. 2 The explanatory gap).

Dette er let at forklare, hvis vi medtager Gud i ligningen: Den åndelige og levende og evige bevidsthed er skabt af Gud, sådan som det siges i Guds åbenbaring, Vandrer mod Lyset.

Vi kan heller ikke med et eksklusivt materialistisk grundlag forklare springet fra død materie til levende celle og dermed livets opståen på Jorden.

Også det kan vi let forklare med Gud og Vandrer mod Lyset: Cellen er opstået ved mørkets ødelæggelse af de af Gud givne livskim i forbindelse med de ældstes fald (‘syndefaldet’ i en kristen formulering).

Disse helt grundlæggende forhold ligger nu sammen med andre vigtige ting og erkendelser uoplyste hen i ateismens og materialismens mørke. Så længe vi ikke – på et rent materialistisk grundlag – kan forklare disse ting, må vi foretrække en verdensanskuelse som kan.

Med Vandrer mod Lyset er forholdene klart belyste. Gud Herren selv har givet os dette lys at se ved som øverste leder af arbejdet med dette værk.

Dermed er Gud forskellen mellem lys og mørke, forskellen mellem syn og blindhed, mellem viden og uvidenhed. Det er bare at løfte blikket og se!

(Dette indlæg er også bragt på min forfatterside på Facebook; her let bearbejdet og udvidet)