Det vestlige menneskes historie er som en dannelsesroman, hvor ånden ved videnskab, filosofi, kunst og liv langsomt river sig løs fra teologisk og politisk tvang og undertrykkelse, en frihedskamp fra alt, hvad der binder os til mørke og uvidenhed.
Indtil videre er den vundne frihed også en tomhed og rådvildhed og åndelig hjemløshed. Vi har brudt ned, men endnu ikke bygget op. Tiden er ikke til de store fortællinger, men til opgøret med dem.
Tiden er ikke til de store fortællinger, fortalt af andre. Vi vil selv fortælle og derved blive til i frihed og sandhed. Det er den moderne dannelse. I det moderne og postmoderne samfund, hvis det er realiteten, kan vi i frihed selv og sammen som modvægt til tomheden skrive kærlighedens fortælling og ved kærligheden skabe en fylde og et fællesmenneskeligt værk og rum på tværs af overbevisninger, tro, håb, viden, hvor tanken og mennesker kan leve og ikke dør i tomhed af mangel på næring.
Efter den klassiske dannelsesromans skabelon, hjemme-ude-hjem, idyl-konflikt-ny harmoni, kan vi finde fælles hjem i kærligheden, så ånden ikke forbliver hjemløs og forvirret.
Det er muligt, at mennesker nu søger at drive Gud og dermed ånden ud af verden, eller at mennesker søger tilbage til nu forældede trosformer i reaktion mod kaos og rodløshed, at mennesker med det forståeligt søger tryghed og værn mod de trusler, der omgiver os, og som vi lever med. Men fortid er fortid, og den kan ikke genoplives, kun leve i erindringen.
Vi driver Gud ud af verden, eller fortaber os i minder; lad os i stedet leve kærligheden ind i verden, søge dens blide, skærmende vinger og ved den blive virkelige. Vi kan gå mod kærlighedens strøm i forsøget på at finde dens udspring, forstå den, leve den. På den måde kan Gud komme ind i verden for første gang i menneskets historie, ikke med bål og brand og illusion og dogme og løgn, men som en levende, tryg og varm og nær realitet i sandhed; det er ikke Gud, der er død, men de gamle trosformer, det er ikke tro, der kan frelse os, men kærlighed:
Den der søger kærlighed, finder før eller siden Gud.
Forfatterskabet Højtryk 
Skriv en kommentar