
Den stærke, rolige flod vi kalder kærlighed, strømmer gennem denne verden på et leje af sten og ral og støv, og selv den mindste urenhed kan piske strømmen til hvirvel og oprør. Men floden strømmer uanset. Jeg går mod strømmen for at finde dens udspring, og finder Gud.
Den brusende, vilde strøm vi kalder lidelse, raser gennem mig ved nat og ved dag. Jeg går mod også denne strøm for at finde dens udspring, og finder Satan. Gud rører mit hjerte med sin Vinge, og jeg forstår og tilgiver.
Jeg tænker, at kun tilgivelsen med tiden kan standse lidelsen, Satans og min, så kærligheden kan flyde frit gennem os på roligt leje med sin velsignelse til liv og fred.
Skriv en kommentar