For den varige kærligheds mulighed har vi kun håbet, for dens umulighed frygten. Håbet består i muligheden for at frigøre kærligheden fra dødens brod, den brod, der forvandler kærlighed til lidenskab og nødvendig undergang, den brod, der gør den store kærlighed tragisk.
Hvor ender kærlighed, og hvor begynder tragedien? Tragedien begynder når kærlighed har sit centrum i den anden, i den elskede, og ikke i den elskende selv som en naturlig måde at være i verden og være menneske på. Kun ved tilbageflytning af kærlighedens udspring til den elskende selv, i tilbageerobringen gennem måske livslang kamp er kærlighed mulig.
Skriv et svar